Mave-tarm-sygdomme og ernæringsproblemer hos børn og unge

Mave-tarm-problemer hos børn og unge er meget almindelige og kan være af både kortere og længere varighed. Nogle mave-tarm-problemer er tæt relateret til spise- og ernæringsrettede problemstillinger, som du kan læse mere om nedenfor.

Børn og unge, som har sygdomme i mave-tarm-systemet, kan opleve symptomer som smerte i maveregionen, kvalme, forstoppelse, blodig afføring eller opkastninger. ​

​Behandling ​og undersøgelse

En del mave-tarm-problemer hos børn og unge kan behandles hos egen læge. I andre tilfælde henvises barnet til en børneafdeling. De hyppigst anvendte undersøgelsesmetoder ved mavetarmsygdomme hos børn er blodprøver, ultralydsundersøgelser af maven samt prøver fra barnets afføring. Læs mere om behandling af mave-tarm-sygdomme hos børn og unge.


Mave-tarm-sygdomme o​g -symptomer hos børn og unge

Nedenfor kan du læse mere om nogle af de forskellige typer af mave-tarmsygdomme og -problemer man ser hos børn og unge.

Mavesmerter
Rigtig mange børn og unge oplever i perioder mavesmerter, og hos langt de fleste børn og unge er disse ikke farlige. Mavesmerter, som det eneste tegn, skyldes sjældent en alvorlig mavetarm sygdom. Det er vigtigt, at være opmærksom på, om banet samtidig har et eller flere af følgende symptomer: 
  1. Ufrivilligt vægttab
  2. Blødning
  3. Alvorlig diarré 
  4. Alvorlige opkastninger
  5. Vedvarende smerter i højre øvre eller nedre mave region, ryg eller flanke 
  6. Uforklaret feber 
  7. Familie historie med kronisk tarmbetændelse, cøliaki eller anden mavetarmsygdom 
  8. Gulsot 
  9. Tegn fra urinveje.


​Smerte overfølsomhed – 'ondt i maven'
Mavesmerter kan også skyldes en "smerte overfølsomhed" af tarmsystemets nerver. En overfølsomhed, som opstår i forlængelse maveinfektion eller anden sygdom i maven. En bekymring, angst eller stress kan vise sig som ondt i maven.
Forstoppelse viser sig ofte som ondt i maven.

Opkastning​​er
Opkastninger hos børn er almindelige og kræver ofte ikke behandling. I nogle tilfælde kan opkastninger hos børn give anledning til, at barnet bliver undersøgt for sygdomme eller tilstande som reflux, eosinofile sygdomme, allergi, misdannelser, opkastnings syndromer eller funktionelle syndromer.

Langvarig diarre
Langvarig diarre er almindeligt, især hos mindre børn og kan skyldes en umoden tarm og/eller intolerance for kulhydrater (Toddlers diarre). I sjældnere tilfælde kan diarreen skyldes en infektion, allergi, eosinofile sygdomme (betændelsestilstand), cøliaki (glutenintolerance) eller kronisk tarmbetændelse.

Forstoppelse (Obstipation) og afførings inkontinens
Både forstoppelse og afføringsinkontinens er meget almindeligt i barneårene og løses i de fleste tilfælde i samarbejde med egen læge. Hos nogle børn er problemet langvarigt og kræver specialviden eller specialbehandling. 

Blødning fra tarmsystemet
Blodige opkastninger eller blod i afføring bør altid undersøges. Det kan skyldes fredelige årsager som forstoppelse eller slimhinde irritation ved mange opkastninger. Det kan også skyldes en sygdom eller tilstande, der kræver indlæggelse eller behandling på en børneafdeling.

Medfødte sygdomme og sjældne sygdomme i mave-tarm-systemet
Medfødte sygdomme og sjældne sygdomme i mave-tarm-systemet er sjældne og kan føre til mangeartede problemer, som det kræver specialviden at håndtere - både medicinsk, kirurgisk og ernæringsmæssigt.

Pancreas sygdomme (sygdomme i bugspytkirtlen)
Sygdomme i bygspytkirtlen hos børn og unge er sjældne. De kan være arvelige, udløst af medicin eller andet. Behandling af disse sygdomme kræver specialviden, og barnet vil blive henvist til en specialafdeling for behandling.

Spiseproblemer, ikke-psykiske spiseforstyrrelser og dårlig trivsel
Spiseproblemer er almindelige, især hos mindre børn.
I sjældne tilfælde kan årsagen til spiseproblemerne skyldes, at barnet har en mindre god evne til at optage et eller flere næringsstoffer (Malabsorption), at barnet har tarmsvigt, eller at barnet har en tarm, der er blevet for kort efter en operation.

Disse årsager er dog sjældne og kræver specialviden og behandling.

Sondeafvænning og spisetræning
Hvis et barn eller ungt menneske har haft brug for at få mad igennem en næsesonde eller mavesonde i en periode, kan der være behov for hjælp til spisetræning eller sonde-afvænning, når barnet skal lære at spise selv igen. Hvis barnet bar brug for spisetræning eller skal vænnes af med at bruge sonde, kræver det ofte undersøgelse og vejledning, af et specialuddannet team. Læs mere om sondeafvænning og spisetræning.

Behandling
Behandling af mave-tarm-problemer og –sygdomme hos børn og unge foregår på Rigshospitalet i  Børne-mave-ambulatoriet afsnit 4271, Sengeafsnit 4144 eller Daghospital afsnit 4064. Desuden behandles enkelte børn og sygdomme i ambulatoriet i Børnekirurgisk Klinik​.

Læs mere om behandling af mavetarmsygdomme, ernæringsproblemer og spisetræning hos børn og unge.
Redaktør