Saturation
Saturationen kan være lav hos børn med medfødt hjertesygdom. Når iltindholdet er lavere end 85% får patientens hud ofte et blåt skær. Det kaldes for cyanose.
Undersøgelsen udføres ved at gennemlyse huden med et rødt lys. Hos mindre børn bruges et lys, der sættes på en finger eller en tå med plaster. Hos større børn bruges typisk en blød plastikklemme med lys. Hvis man ligger stille med hånden eller foden, tager undersøgelsen kun ½ minut. Undersøgelsen er hverken ubehagelig eller gør ondt.
Hjælp dit barn med at klare evt smertefulde indgreb
Videnscenter for Børnesmerter har udarbejdet en vejledning til forældre, der kan hjælpe børn og unge med at klare evt smertefulde indgreb.