Elektrokardiogram (EKG) Hjertesygdomme

​Hjertet er en muskel, der trækker sig sammen ved hjælp af en elektrisk impuls. Målingen af hjertets elektriske impuls kaldes elektrokardiogram, forkortet EKG.

​​

Ved at analysere et EKG kan man sige noget om hjertets rytme, hjertemusklens størrelse/tykkelse, og om hjertemusklen er belastet.

Undersøgelsen er hurtig. Den tager kun få minutter og er ikke forbundet med ubehag. Ved optagelse af EKG’et skal barnet/den unge ligge ned med bar overkrop, og uden strømper. EKG’et udføres ved at placere 6 klistermærker (elektroder) på barnets/den unges brystkasse, samt en elektrode på hver arm og på hvert ben – i alt 10 elektroder.


Selve optagelsen af hjertets elektriske impulser kan forstyrres af anden muskel uro, hvorfor barnet/den unge skal ligge så stille som muligt i de 20 sek., selve optagelsen finder sted. Derefter fjernes elektroderne. Der er dog nogle børn og unge, der syntes, at det niver lidt at få taget elektroderne af.

Hjælp dit barn 

Videnscenter for Børnesmerter har udarbejdet en vejledning til forældre, der kan hjælpe børn og unge med at klare evt. smertefulde indgreb. ​​​

​​​


Redaktør