Behandling af kræft hos børn og unge

​Behandlingen af kræft hos børn og unge koordineres nationalt i et samarbejde mellem Rigshospitalet, DAPHO og Børnecancerfonden.

​​

National koordinering


DAPHO står for Dansk Pædiatrisk Hæmatologisk Onkologisk Selskab og består af læger og forskere, der er involverede i diagnostik og behandling af kræftsygdomme hos børn og unge i Danmark.

​Behandling

Behandling af en kræftsygdom hos børn og unge kan bestå af: 

De fleste børn og unge med en kræftsygdom starter behandlingen med kemoterapi.

Kemoterapi

Kemoterapi er en stærk behandling, men børnene og de unge tåler den rimelig godt, mest fordi deres organer er unge og fungerer fint.
Læs mere om kemoterapi

Hvis der er en restsvulst, der kan fjernes, bliver barnet/den unge opereret, oftest efter nogle ugers kemoterapi. I nogle særlige tilfælde kan svulsten opereres med det samme.

Efter en operation skal børnene/de unge i de fleste tilfælde fortsætte med kemoterapi. Det kan også blive nødvendigt at supplere med strålebehandling efter operation eller i stedet for en operation, hvis svulsten ikke kan fjernes.

Operation

Barnet/den unge opereres af højt specialiserede kirurger med særlig ekspertise i at operere børn og unge. Efter en operation bliver barnet/den unge ofte indlagt på et andet afsnit til observation, indtil det kan flyttes tilbage til børneonkologiskafdeling eller udskrives.​

Str​ålebehandling​

​Hvis jeres barn skal strålebehandles, starter I med en lægesamtale, hvor lægen forklarer jer om strålebehandlingen og de akutte bivirkninger og langtidsbivirkninger. Det næste, der sker, er en ”terapiskanning”, hvor det område, der skal bestråles, bliver aftegnet helt nøjagtigt. Herudfra planlægges behandlingen.

Strålebehandlingen aftales altid mellem lægerne på børneonkologisk afdeling og lægerne på stråleafdelingen. Efter nogle få dage kan strålebehandlingen starte. Barnet/den unge får strålebehandling over nogle uger på alle hverdage, med pause i weekenden.

Mindre børn, som ikke kan ligge helt stille, bliver bedøvet til skanningerne og til strålebehandlingerne.

Behandlingen gør ikke ondt. Vi giver derfor kun en meget let bedøvelse, og barnet/den unge kommer på benene igen kort tid efter strålebehandlingen er givet.

Støttebehandling​
​I nogle tilfælde har barnet/den unge brug for støtte behandling, som kan være f.eks.:

  • Vitaminer uden jern

    Hvis barnet/den unge forventes at få mange blodtransfusioner, vil det herved få meget jern i kroppen. Derfor skal barnet/den unge have vitamintabletter uden jern i.

  • Kalk / D-vitamin

    Når barnet/den unge er i behandling med binyrebarkhormon (steroid: prednison, dexamethason), er der risiko for, at knoglerne afkalkes. Vi giver derfor et forebyggende tilskud af D-vitamin og kalk, når barnet/den unge behandles med prednison eller dexamethason. Kalk og D-vitamin findes som tabletter og som tyggetabletter og kan købes på apoteket med recept fra afdelingen.

  • Sulfotrim ”week-end medicin“

    Børn og unge, der får kemoterapi, risikerer at få en særlig form for lungebetændelse pga. deres nedsatte immunforsvar. Lungebetændelsen hedder Pneumocystis Carinii Pneumoni (PCP). For at forebygge dette får barnet/den unge sulfapræparat to dage om ugen – lørdag og søndag, morgen og aften.

    OBS:
    Børn og unge, som er allergiske over for sulfapræparater, må ikke få forebyggende sulfotrim. Sulfotrim findes ​​som tabletter og som mikstur. Begge typer medicin udleveres af afdelingen. 

  • Forebyggelse af svampeinfektion

    Børn og unge, der er i intensiv behandling, har en øget risiko for at få mund- eller tarmbetændelse. Derfor gives Diflucan (fluconazol), der findes som tabletter og som mikstur. Begge typer medicin udleveres fra afdelingen.

  • Forebyggelse af skoldkopper og herpesinfektioner

    Skoldkopper/herpesinfektioner kan være farlige for børn og unge, der er i kemoterapi. Derfor gives der forebyggende aciclovir (zovir eller zelitrex), hvis barnet/den unge har været i kontakt med et barn eller voksen, der har skoldkopper eller herpes (forkølelsesår).

  • Mod forstoppelse

    Under behandlingen er der stor risiko for forstoppelse pga. nedsat fysisk aktivitet, nedsat væskeindtagelse, cytostatika (særligt vincristin) og eventuelt smertebehandling med morfin eller andre opioider.

    Forstoppelse bekæmpes med øget fysisk aktivitet og væskeindtagelse, smertebehandling om nødvendigt samt forebyggende medicin.

Forskning og udvikling

Behandlingen af kræft hos børn er i dag forbedret meget. På europæisk plan bliver der ført grundige protokoller over behandlingsforløb, hvilket giver bedre og mere ens resultater. 



Redaktør