Behandling af hjertesygdomme hos børn og unge

Behandling af hjertesygdomme hos børn og unge foregår på Rigshospitalet i et tværfagligt team af specialister. Hvis der er tale om medfødte hjertesygdomme, behandles de i Enheden for Medfødte Hjertesygdomme på Rigshospitalet​.

​​​

Behandling af hjertemisdannelser hos børn

Hvis et barn er født med en hjertemisdannelse, består behandlingen ofte af enten en hjerteoperation, en ballonudvidelse eller en indsættelse af en device (et metalgitter), via blokarrene fra lysken.

De fleste børn med medfødt hjertemisdannelse har efter operation og behandling ingen hjerteproblemer i dagligdagen.

​​​​Behandling af hjerterytmesygdomme

I nogle tilfælde skal et anfald med hurtig hjerterytme behandles – e​nten med medicin eller ved en behandling, hvor man ved hjælp af ledninger via blodkarrerne i lysken kan fjerne årsagen til rytme forstyrrelsen.

Behandling af hjertemuskelsygdomme

Behandlingen af hjertemuskelsygdomme er fortrinsvis medicinsk. I en del tilfælde bliver hjertes funktion bedre med tiden, og behandlingen kan stoppes. Hos en lille gruppe, kan tilstanden forværres med tiden, og da kan hjertetransplantation være en mulighed.

Sjældne hjertesygdomme

De sjældne hjerterytmesygdomme er typisk arvelige. Det vil sige at der som regel er andre i familien med tilsvarende hjertesygdom. Der vil typisk blive givet medicinsk behandling og i nogle tilfælde en ICD-pacemaker.

Læs mere om Rigshospitalets tværfaglige børnehjerteteam

Redaktør