Sygdomsspecialer
De kliniske diætister arbejder bl.a. med følgende sygdomsspecialer på Rigshospitalet:
-
Børn, unge og voksne med cystisk fibrose og andre alvorlige lungesygdomme
-
Børn og unge med kræft og knoglemarvstransplanterede børn
-
Børn og unge med gigt og gigtlignende sygdomme
-
Børn og unge med medfødte misdannelser og mave-tarm lidelser
-
Børn og unge med neurologiske sygdomme, sjældne handicap og syndromer
-
Hjertesyge børn og unge
-
Metabolisk syge børn, unge og voksne
-
Nyre- og leversyge børn og unge
-
Præmature børn
- Småtspisende børn og unge, og børn og unge med dårlig trivsel
-
Præmature børn
-
Børn og unge med vækstforstyrrelser og hormonelle sygdomme.
Vejledning og kostplaner
Selve vejledningen tager udgangspunkt i hvad barnet og den unge sædvanligvis spiser og drikker, samt hvordan og hvornår.
Den kliniske diætist vurderer kostindtaget, dvs. hvor meget barnet spiser og drikker, den samlede vækst, dvs. vægten, højden og barnets/den unges BMI.
Det kan desuden være relevant at vurdere på enkelte vitaminer og mineraler f.eks. kalk og D-vitamin.
Samtalen kan vare fra 15 til 60 min. afhængigt af, hvad der skal vejledes i. Der vil som oftest være brug for løbende opfølgende samtaler, men det aftales individuelt. Den enkelte diætist aftaler i samråd med jer behovet for evt. flere opfølgende konsultationer.
På baggrund af samtalen og målingerne udarbejdes en detaljeret kostplan, der giver anvisninger til mad og drikke efter det, der er ordineret.
Videnskabelig tilgang
Vores vejledninger bygger i videst muligt omfang på videnskabeligt materiale og forskning samt gældende diætetik.
Enhedens materiale er at finde på Børneernæringsenhedens hjemmeside 'Til Fagfolk'.
Indlagte børn og unge
Når lægen har henvist et barn eller en ung til en klinisk diætist, vil vi komme i afdelingen for at tale med jer ud fra ovenstående.
Ambulant vejledning af børn og unge
Ved ambulant samtale vil I ofte blive bedt om at medbringe kostregistrering, dvs. en oversigt over hvad barnet almindeligvis spiser og drikker eller får af sondeernæring.
Studerende med i vejledningen
På hospitalet har vi jævnligt diætiststuderende. Du kan derfor opleve at blive spurgt om at medvirke i deres øvelse af vejledningssituationen.
Hvis det sker, vil du forinden blive orienteret af den kliniske diætist, som superviserer den studerende. Du bestemmer naturligvis helt selv, om du er okay med, at den studerende skal være med i vejledningen.