Om afdelingen

​​​

Formål

BørneErnæringsenheden er en tværfaglig enhed. Det overordnede formål for enhedens arbejde er at få kost og ernæring til at indgå som en integreret del af den samlede behandling og pleje af syge børn. Desuden står enheden for at uddanne personalet i børneafdelingerne. Enheden igangsætter desu​den forsknings- og udviklingsprojekter. ​

Den kliniske diætist

Den klinisk diætist planlægger den individuelle ernæringsterapi til de børn der er i ernæringsmæssig risiko for underernæring i  samarbejde med læge og sygeplejerske i afdelingen. Den daglige monitorering er ligeledes en vigtig opgave for enhedens kliniske diætister.​

Diætvejledning

Der udføres diætvejledning til børn med særlige ernæringsbehov, herunder bl. a. børn med metaboliske sygdomme, Cystisk Fibrose, samt børn med lever- og nyresygdomme.

Børn der er overvægtige som følge af behandling for anden sygdom modtager kostvejledning.

Mad til indlagte børn

Som udgangspunkt skal indlagte børn have den mad de har lyst til når de er sultne, og de skal have børne- og familievenlige spisefaciliteter. På afdelingerne er der derfor indrettet to produktionskøkkener, hvorfra alle børn indlagt i BørneUngeKlinikken får deres mad. D​er er ansat uddannet personale, som kan lave præcis den mad det enkelte barn har lyst til, under hensyntagen til barnets behov. Køkkenerne drives i dag af centralkøkkenet. 

BørneErnæringsenhed er uddannelsessted for klinisk diætist studerende og cand. scient. i klinisk ernæring. Modtager desuden både ind- og udenlandske kollegaer på studiebesøg. 

Ernæringsenheden er forankret i BørneUngeKlinikken.​


Redaktør