Uddannelse til klinisk diætist

​Der findes ikke nogen formaliseret specialistuddannelse for at fungere som børnediætist.

Kompetenceudviklingsprogram

I BørneErnæringsEnheden er der udarbejdet et kompetenceudviklingsprogram, som den enkelte diætist skal gennemføre. Det drejer sig om relevante kurserbåde iland, men også i  internationale sammenhænge, generelle og sygdomsspecifikke kongresser, udlandsophold og erfaringsudveksling med kollegaer verden rundt.

Alle nyansatte kliniske diætister gennemgår den fælles introduktion for nyansatte på Rigshospitalet, hvilket bl.a. omfatter brandslukning, håndhygiejne og basal hjerte-lungeudredning for børn og voksne

Uddannelsen til klinisk diætist

Uddannelsen til klinisk diætist er en naturvidenskabelig  professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i klinisk ernæring. Det er en 3 ½ årig mellemlang videregående uddannelse, hvor der undervises i forskellige fødevarers betydning for krop og helbred, og ernæringsrigtig mad i relation til forskellige sygdomme og forebyggelse. 

Derudover undervises i pædagogisk teori og praksis samt læring i at formidle viden om sund mad og livsstil. 

Gennemført uddannelse giver ret til betegnelsen professionsbachelor i klinisk ernæring samt retten til autorisation som klinisk diætist, udstedt af Sundhedsstyrelsen. 

Titlerne "Klinisk diætist" og "Diætist" er beskyttede af Sundhedsstyrelsen gennem autorisationsloven.

 

Videreuddannelse

Som klinisk diætisk kan man tage en videreuddannelse til cand. scient. i klinisk ernæring. Uddannelsen er en 2 årig Kandidatuddannelse  på Københavns universitet.

·På uddannelsen til cand.scient. i klinisk ernæring bliver der undervist i sygdomme og deres ernæringsfysiologi under forskellige tilstande.  

Hvordan påvirker infektioner og betændelsestilstande omsætning af næringsstoffer i kroppen hos patienter, som fx lider af en kræftsygdom eller har en kronisk sygdom. 

Desuden i  Ernæringsbehandling af kostrelaterede og ikke-kostrelaterede sygdomme fx hvilken ernæring skal kræftpatienten indtage under behandlingen med kemoterapi eller stråleterapi? Og skal det fx være gennem mad eller kunstig ernæring. Der gennemgåes evidens for effekten af ernæringsbehandling ved sygdomme. Her ses på de videnskabelige undersøgelser og metoder, der skal til for at bevise resultaterne af ernæringsbehandling. 

Det kan fx være påvisning af, hvordan ernæringsbehandling medfører færre infektioner, et lettere sygdomsforløb, færre genindlæggelser eller kortere indlæggelsestid. Der gives en forståelse af  hvordan viden og kvalitetsmåling gøres til en del af den praktiske dagligdag på hospitalet. Dvs. kunne ændre den kliniske praksis, således at man opnår positive resultater med ernæringsbehandling.

Studiet afsluttes med et speciale, som er et eksperimentelt arbejde, hvor den eksperimentelle del skal foregå på et hospital. Specialet er sat til 9mdr. arbejde.

​Uddannelsesansvarlig/klinisk vejleder

En klinisk diætist i BørneErnæringsEnheden er uddannet klinisk vejleder, og har ansvaret for de studenter, der kommer i praktik. ​

Redaktør