Ledpunktur

Ledpunktur kan udføres i ambulatoriet uden forudgående aftale både med og uden lokalbedøvelse.

​Man kan forud for indgrebet lokalbedøve huden med Emla, som skal sidde minimum 1 time og maximum 4 timer på huden inden indgrebet eller Ametop (dette fås kun på ambulatoriet), som skal sidde ½ time på huden inden indgrebet.

Der er under indgrebet mulighed for at få smertelindring i form af lattergas, som gives af én af afdelingens sygeplejersker. Hvis dette vælges indånder man gassen 3 minutter for optimal effekt inden indgrebet påbegyndes.

Proceduren starter med afrensning af ledområdet med gulfarvet klorhexidin. En nål stikkes ind i ledet hvorefter der gives ca. 1ml lokalbedøvende lidokain efterfulgt af 1ml medicin (binyrebarkhormon) og afsluttes med yderligere 1ml lidokain, hvorefter nålen trækkes ud, og der sættes plaster over indstiksstedet. 

Efter indgrebet skal man holde sig i ro resten af dagen, men må bruge ledet som vanligt allerede næste dag.

Man skal være opmærksom på infektionstegn fra indstiksstedet de næste 48 timer. Tegnene er ny tilkommen hævelse, rødme og varme af området og i nogle tilfælde feber. Dette er sjældent, men skulle det opstå, kontaktes ambulatoriet og uden for åbningstiden kontaktes Børnemodtagelsen på tlf. 3545 5062.


Redaktør