SOFUS - spiseambulatorium

​SOFUS er et ambulatorium for børn og unge, der skal vænnes af med sonde og har brug for hjælp til svære spiseproblemer. 

​​​​

 

SOFUS står for Sikker Overgang til Familieliv Uden Sonde/Svære spiseproblemer.

  SOFUS-teamet

SOFUS-teamet kan hjælpe børn og unge med sonde og svære spiseproblemer. Vi tilbyder tværfaglig udredning, behandling og opfølgning af børn og unge med sonde og svære spiseproblemer.

SOFUS-teamet består af en speciallæge, specialsygeplejerske, klinisk diætist, ergoterapeut, psykolog og en socialrådgiver.

Teamet arbejder tæt sammen i hele forløbet. Forældresamarbejdet er centralt i denne proces, og vi lægger derfor stor vægt på information både til og fra forældrene. Sammensætningen af teamet vil være tilpasset det enkelte barns/den unges behov.

      
Teamet har en højtspecialiseret funktion og børnene skal derfor henvises af en børneafdeling. Alle børn og unge skal være forsøgt behandlet i lokalt regi.

Teamet består af: 

  • Læge Birgitte Boysen Kjær
  • Klinisk diætist Karen Noes Pedersen
  • Sygeplejerske Karen Maria Graae
  • Ergoterapeut Louise Lausgård
  • Psykolog Lisbeth Gath
  • Socialrådgiver Anne-Lis Mark

  Henvisning

Børn og unge skal henvises til SOFUS-teamet af en læge på en børneafdeling.

Henvisningen skal indeholde en fyldestgørende beskrivelse af barnets (sygdoms-) forløb (anamnese) og vækstdata.​

Redaktør