Ambulatoriet for kræft- og blodsygdomme hos børn og unge (onkologi/hæmatologi)

​I ambulatoriet følges børn og unge med kræft- og blodsygdomme.​

​​​​

​I Hæmatologisk/onkologisk børneambulatorium på afsnit 5002​​ kommer børn og unge til undersøgelse, behandling eller kontrol for kræftsygdomme, blodsygdomme eller svulster/jordbærmærker.​

Hvad sker der i ambu​latoriet?

De fleste børn og unge skal måles, vejes og have taget blodprøver. De fleste skal også til samtale eller undersøgelse hos en læge eller sygeplejerske. De fleste konsultationer varer samlet ca. 20-30 minutter. 

Indimellem er det nødvendigt at vente nogle timer på blodprøvesvar, hvis I f.eks. skal til blodtransfusion. I de fleste tilfælde vil I dog kunne tage hjem efter blodprøvetagningen. 

Sammen med ambulatoriesygeplejersken aftaler I, hvornår og hvordan I vil få svar på blodprøver, og hvad planen for den videre behandling er. 

​Svar på andre undersøgelser vil vi ofte først kunne give jer efter nogle dage.​​​

Aftal inden I går hjem, hvilket telefonnummer, vi skal ringe på, og om I ønsker en besked på telefonsvareren, hvis I ikke kan tage telefonen. ​Vi opfordrer alle til at have en, personlig indtalt, svarer på deres telefon, hvorpå der kan lægges besked, da det sommetider kan være svært at få kontakt og få videregivet svar og planer.​​​​

Forbered jeres barn på bes​øget

Det er en god ide at tale med jeres barn om det, der skal foregå når I skal på besøg i ambulatoriet. 
Børn og unge er – ligesom voksne – ofte bange for det, de ikke kender. Så giv jer god tid til at tale med barnet/den unge om undersøgelsen. Jo mere I forklarer, jo mere tryg bliver barnet/den unge​. 
Giv også jeres barn mulighed for at stille spørgsmål om, hvad der skal foregå.​



Redaktør