Enheden for Pædiatrisk hæmatopoietisk stamcelletransplantation og Primær Immundefekt (TXID)

Enheden for Pædiatrisk hæmatopoietisk stamcelletransplantation og Primær Immundefekt (TXID) tager sig af børn og unge henvist fra hele landet med henblik på transplantation med fremmede bloddannende stamceller (tidligere knoglemarvstransplantation). Desuden tager enheden sig af at udrede og behandle børn og unge med en lang række hver for sig sjældne medfødte og erhvervede sygdomme med nedsat immunforsvar.

Hyppigste sygdomme:

De hyppigste sygdomme, som enheden tager sig af hos børn og unge, er: 

  • Leukæmi, lymfom og andre maligne sygdomme
  • Hæmofagocyterende lymfohisticytose (HLH) og sekundær makrofagaktivering syndrom (MAS)
  • Primær immundefekt herunder SCID, CVID, CGD, LAD m.mfl
  • Aplastisk anæmi
  • Andre typer af knoglemarvssvigt
  • Kronisk neutropeni.

Behandlingstyper:

​Behandlingen omfatter bl.a..:

  • Allogen hæmatopoietisk celle transplantation (HCT) med celler fra knoglemarv, perifert blod eller navlesnorsblod fra familiemedlemmer eller matchede ubeslægtede donorer
  • Autolog HCTmed stamcelleprodukt fra patienten selv
  • Donor lymfocyt infusion, eventuelt selekterede cellepopulationer (fx virus specifikke cytotoksiske T celler)
  • Anden cellulær terapi
  • Behandling af komplikationer efter HCT
  • Immunsupprimerende terapi ved aplastisk anæmi
  • G-CSF behandling
  • Forebyggende antibiotika og immunglobulin behandling ved immundefekt

Forskning og internationalt samarbejde

Enheden deltager aktivt i internationale samarbejder og udgør en del af Center for Pædiatrisk Onkologi og Hæmatopoietisk Stamcelle Transplantation (POST), som i september 2013 blev udnævnt til Centre of Global Excellence i Sundhed i Region Hovedstaden.

Til afsnittet er knyttet ekstensiv forskningsaktivitet med fokus på bl.a. toksicitet ved knoglemarvstransplantation, biomarkører for risikopatienter ved knoglemarvstransplantation, minimal residual sygdoms detektion ved kimærisme analyse samt en række andre kliniske og immunologiske studier.

Personale

Det fastansatte personale består af: 

  • Marianne Ifversen, overlæge ph.d.
  • Carsten Heilmann, overlæge, professor dr.med.
  • Klaus Müller, dr.med., overlæge
  • Maria Louise Bennedsen, afdelingssygeplejerske ​

Afsnit og placering

Enheden består af et sengeafsnit og et ambulatorium.

Sengeafsnittet er beliggende på seminintensivt afsnit på afsnit 5061 i BørneUngeKlinikken.

Ambulatoriet er beliggende i afsnit 4063.

Der er i alt 5 transplantations sengestuer samt 2-5 senge til øvrige funktioner i teamet.

De fleste patienter behandles iht. internationale protokoller, og de fleste sygdomme samt alle stamcelletransplantations-forløb registreres i både nationale og internationale registre med henblik på fortsat udvikling af opfølgning og behandlingen af disse sygdomme.​​

Redaktør