Udgående besøg

​Centret tilbyder udgående besøg ved det tværfaglige team. 

Besøgene lægges oftest som opfølgning på et besøg i Center for Rett Syndrom, hvor personerne er blevet undersøgt og vurderet af læge, fysioterapeut og pædagogisk psykologisk rådgiver. Besøgene kan foregå i børnehaver, på skoler, bosteder og dagtilbud. Til disse møder er der særlig fokus på overgange. Det kan være ved diagnosticering, start i skole eller flytning hjemmefra, hvor det er specielt vigtigt, at alle informationer og erfaringer vedr. personen videregives. 

Ved besøgene underviser personalet generelt om Rett Syndrom og specifikt om den enkelte person med syndromet. Der lægges vægt på motoriske funktioner/træning, adfærd og personens evne til at kommunikere samt evt. medicinske problemstillinger. 

Det er muligt at udvide besøget med en observation af personen i de vante omgivelser mhp at optimere rådgivningen. Ved denne observation kan personen videofilmes, således at hele det tværfaglige team efterfølgende kan vurdere en given problemstilling. 


Redaktør