Teenager og PKU

Når man bliver teenager sker der mange forandringer i bl.a. hormonbalancen og dermed kan man få symptomer der ligner de symptomer der forekommer ved forhøjet Phe i blodet:

  • Træthed
  • Koncentrationsbesvær
  • Tristhed
  • Kort lunte
  • Aggresivitet

Osv.


Det kan som ung godt virke uoverskueligt at have en kronisk sygdom samtidig med at man skal igennem hele teenageperioden med irriterende forældre, voksende krav fra omverden og alt det andet der spiller ind.

Forældre​ne

​Mange teenagere oplever at det er svært at være "anderledes" i forhold til venner,  man kan ikke altid være med når vennerne skal ud og spise eller til pizzaaften eller hvad det nu måtte være. Vi oplever dog, at hos de teenagere der får opbakning fra forældrene i form af bestilling af LP produkter der "ligner" og hjælper den unge til at være med i de sociale sammenhænge på bedste måde, det er også de unge der klarer sig bedst i forhold til deres PKU. Dette kan dog være en meget svær balancegang i forhold til at "blande sig" og "vide bedre" i den unges liv.

Vi råder til frihed under ansvar og at forældre giver lidt slip, så den unge selv kan gøre sig nogle erfaringer med hvad fx en pizzaaften har af konsekvenser af hovedpine, aggresivitet osv.

Ung med sygd​om

​Der kan være mange spørgsmål man som ung ikke har lyst til at stille til sine forældre af forskellige grunde, og vi står altid til rådighed på enten sms eller mail, og vi kan sagtens hjælpe uden at forældre nødvendigvis behøver at blive indblandet. Som ung over 15 år har vi tavshedspligt overfor dine forældre – læs mere her: unge på Rigshospitalet


Redaktør