Ordenes Magi

I 2003-2004 gennemførte BørneUngeProgrammet et 1–årigt pilotprojekt i forbindelse med Kulturministeriets kampagne ’Læselyst’. Formålet med projektet var at få erfaring med fortællin­gen og eventyrets betydning for syge børns trivsel, og deres og forældrenes mulighed for at håndtere svære problemstillinger. Et delmål i projektet var at stimulere børnenes egen læselyst, og forældres lyst til at læse og fortælle for deres børn, både når de er indlagt, og når de er kom­met hjem igen. 

​Meto​​de

Der anvendtes triangulær kvalitativ metode med videooptagelser af fortælleepisoderne. Der blev indsamlet data i en 3 ugers observationsperiode.

Fortæ​llinger som mestringsmetode

Observationer af 5 alvorligt syge børns forløb i alderen 3–8 år peger i retning af, at fortællinger er en god mestringsmetode for syge børn. Børnene fik fortalt eventyr i ca. ½ time svarende til 2-3 eventyr 2 gange om ugen i 3 uger. Fortællerne afsluttede besøget hos børnene med at låne dem bøger. Dette havde stor interesse, og forældrene læste mere for deres børn, end de ellers ville have gjort.

Et pusterum i hve​​rdagen

Alle, både børn, forældre og personale oplevede, at fortællingerne gav børnene et tiltrængt pusterum, hvor alt foregik på barnets betingelser. Eventyrerne øgede kvaliteten i kontakten mellem barn og forældre. Fortællingerne gav børnene mulighed for at gennemleve og bearbejde oplevelser. For nogle børn understøttede fortællingerne deres fantasi og hjalp med til at sætte ord på det, som de syntes var svært. Enkelte forældre brugte fortællingen i særligt svære situationer.

Forskel på store ​og små børn

Dukker var en god måde at kommunikere eventyret til de mindre børn, som også deltog aktivt. De større børn interesserer sig ikke for dukkerne og kan bære den direkte kontakt mellem fortælleren og sig selv. De var i øvrigt optagede af afrikanske dilemmahistorier, og de traditionelle folkeventyr kunne fortælles igen og igen til de mindre børn.

Personalets opl​​​evelse

Sygeplejepersonalet viste stor interesse for metoden, som de mente på sigt kunne blive et godt redskab for dem i kontakten med og pleje af barnet. For at barnet kan få det fulde udbytte af fortællingen, er det vigtigt, at der er ro i situationen, og at der bliver skabt fortrolighed mellem fortælleren og barnet. Børnene var som regel lidt tilbageholdende og søgende første gang, men allerede anden gang var de åbne og interesserede. Derfor var det vigtigt, at den samme fortæller kom flere gange til det samme barn. Gentagelser af samme eventyr viste sig også at være et vigtigt element.

Det videre​​ arbejde

Der arbejdes videre med projektet i 2005 for at indhente et større datamateriale, som formod­entlig yderligere vil kunne konsolidere de vigtige elementer i metoden. I projektet i 2005 ind­drages børn med anden etnisk baggrund end dansk samt større børn/unge.



Redaktør