Læbe-ganespalte og anden plastikkirurgi

​Klinik for Børn og Unge med Kirurgiske Sygdomme tager sig af almen og højt specialiseret udredning og behandling af børn og unge med læbe-gumme-ganespalte og andre plastikkirurgiske sygdomme.

Rigshospitalet har landsdelsfunktion for kirurgisk behandling af børn med læbe-ganespalte, og modtager således patienter fra hele Danmark 

Behandling af børn med læbe-ganespalte foregår i tværfagligt samarbejde med specialsygeplejersker, audiologopæder/talepædagoger, specialtandlæger og protetiker, klinikassistenter, øre-næse-halslæger, klinisk genetiker, psykolog under Læbe-Ganespaltecenteret.

Vi modtager også børn, der har behov for anden plastikkirurgi såsom korrektion af ører, hudtumorer og vaskulære læsioner. 

Klinik for Børn og Unge med Kirurgiske Sygdomme tagersig af følgende sygdomme og sygdomsområder inden for behandling af børn og unge med læbe-gumme-ganespalte og andre plastikkirurgiske sygdomme:

Ansigtsmisdannelser

  • Læbe-gumme-ganespalte
  • Øremisdannelser
  • Sjældne ansigtsmisdannelser

Anden plastikkirurgi

  • Forandringer i huden herunder og hudtumorer
  • Behandlingen af børn og unge med hudlæsioner efter uheld/ulykker
  • Behandling af børn og unge med brandsår
  • Vaskulær læsion (jordbærmærker, lymfatisk og venøse misdannelser)


Informationsmateriale til børn og forældre


Redaktør