Videreuddannelse af sygeplejersker i Anæstesi- og Operationsklinikken

Anæstesi- og Operationsklinikken i Juliane Marie Centret tilbyder videreuddannelse af anæstesi- og operationssygeplejesker.

​​

Videreuddannelse af anæstesisygep​​lejer​sker

Anæstesisygeplejerskerne i Anæstesi- og Operationsklinikken er inddelt i kompetencetrin 2a - 2b - 3, hvor hvert enkelt trin indeholder interne og eksterne udviklingsmuligheder i henhold til Juliane Marie Centrets kompetencekatalog

Sygeplejerskerne arbejder med feedback i form af makker-par, hvor man er sammen om at bedøve en patient. Dag​en afsluttes med en skriftlig evaluering. To gange ugentligt afholdes 10 faglige minutter, hvor den enkelte sygeplejerske holde et oplæg for sine kollegaer.

Årligt afholdes en temadag for anæstesisygeplejerskerne, hvor individuelle udviklingsplaner og igangværende projekter fremlægges. Der bliver årligt udarbejdet en udviklingsplan for anæstesisygeplejerskerne i forbindelse med MUS (medarbejder udviklings samtale).

Anæstesisygeplejerskerne underviser til daglig, anæstesikursister, herunder både læger og sygeplejersker, jordmoderstuderende samt sygeplejestuderende.​​​

Videreuddannelse af operationssyge​plejersker

Nyansatte operationssygeplejersker vil de første 3 måneder følge afdelingens specifikke oplæringsprogram. Efter 1 - 2 år vil sygeplejersken have et overordnet kendskab til de mest almindelige operationer, både på det pædiatriske og gynækologiske/obstetriske speciale. Klinikken er i øjeblikket i gang med at udarbejde et teoretisk supplement til den igangværende praktiske oplæring.

Efter nogle år har operationssygeplejersker i afdelingen mulighed for at ansøge om at komme på  efteruddannelse for operationssygeplejersker.  

Operationspersonalet underviser i dagligdagen jordmoderstuderende, sygeplejestuderende og sygeplejersker der tager efter uddannelsen i operationssygepleje.

Operationssygeplejerskerne holder en årlig temadag, hvor de individuelle udviklingsplaner fremlægges. Denne bliver udarbejdet ved MUS samtalen, som også her relateres til operationssygeplejerskernes personlige udviklingsplan.​

Nordisk specialuddannelse i børnean​æstesi for anæstesisygeplejersker

Anæstesiklinikken deltager i et nordisk samarbejde om efteruddannelse af anæstesisygeplejersker i børneanæstesi - Norisk Uddannelse i Børneanæstesi (NUMBA). Uddannelsen er etårig med teoretiske kurser i fællesskab med de øvrige nordiske lande og samarbejde om udveksling af kursister i kliniske ophold i de nordiske lande.​ Læs mere om uddannelsen.

Redaktør