Hvis du eller dit barn skal have anlagt et
kateter eller en port, sker det oftest på operationsgangen på afsnit 4013. Anlæggelsen varer op til 1 time. Børn er oftest i fuld bedøvelse.
Nedenfor er en beskrivelse af, hvordan det
foregår, og hvad du skal være opmærksom på.
Før
anlæggelsen
Lægen vil før anlæggelsen lægge lokalbedøvelse omkring
det sted, hvor porten/kateteret skal lægges.
Har du brug noget at slappe
af på eller smertestillende, har du mulighed for at få dette.
Sygeplejersken vil
give dig dette i et mindre drop inden anlæggelsen af katetret.
Selve
anlæggelsen
Lægen vil finde et blodkar under kravebenet, på halsen
eller på overarmen og vil føre et kateter ind i blodkarret.
Hvis du skal have
en port, laver vi en lomme under huden på brystet. De to sår syes, og du vil få
forbinding på. Vi bruger røntgenbilleder undervejs til at kontrollere at
kateteret eller porten sidder korrekt.
Efter
anlæggelsen
Efter anlæggelsen holder vi øje med porten/kateteret, og
at det fungerer, som det skal. Du er derfor under observation et par timer på
afdelingen efter indlæggelsen
I dagene efter indgrebet kan du være øm omkring
kateteret/porten. Smerterne kan du evt. lindre med smertestillende
håndkøbsmedicin.
Vær opmærksom på
- Hvis det siver fra dine sår, skal du lægge ekstra forbinding på.
- Siver det
meget skal du henvende dig til lægen.
- Hvis du får problemer med vejrtrækningen eller smerter ved vejrtrækning,
skal du henvende dig til det lokale hospital hurtigst muligt.
Hold øje med symptomer på infektion. Opstår der
ømhed, rødme, hævelse, sivning, lugt eller feber, skal du søge
læge.
Du får stingene fjernet efter 10-14 dage hos
din egen læge eller i det ambulatorium, du evt. går i.
Nogle gange forsvinder
stingene af sig selv, fordi der er brugt en tråd, som forsvinder af sig
selv.
Fjernelse af kateteret
Når du ikke skal bruge kateteret eller porten
mere, skal den fjernes og kasseres. Det sker enten på den afdeling, du er tilknyttet eller på
operationsgangen 4013.
Hvis dit kateter skal fjernes på operationsgangen
på afsnit 4013, sker det i lokalbedøvelse.
Det tager ca. 10-15 minutter. Sårene bliver syet sammen efter fjernelsen, og du kan få stingene fjernet efter 10-14
dage hos din egen læge eller i ambulatoriet . Med mindre der er anvendt en tråd,
som forsvinder af sig selv.
Fakta om anlæggelse af katetre og
porte
i Anæstesi- og Operationsafdelingen i Juliane Marie
Centret
- Anæstesi- og Operationsafdelingen anlægger ca.
1600-1800 katetre og porte årligt på børn og voksne.
- Afdelingens afsnit 4013 er den afdeling
på Rigshospitalet, som anlægger flest katetre og porte.