Antibiotisk behandling af lændesmerter

​Ny forskning viser spændende muligheder for visse rygpatienter, men skal efterprøves og er ikke et standard behandlingstilbud.

En nylig dansk undersøgelse tyder på, at patienter med lændesmerter, som tidligere har haft en lændediskusprolaps og som efterfølgende har udviklet såkaldte Modic forandringer på MR scanning, kan have gavn af antibiotisk behandling. 

Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme finder resultatet både spændende og interessant, men vurderer også, at der skal foreligge yderligere dokumentation for effekten, før den antibiotiske behandling bør bruges som rutinebehandling. 

Under alle omstændigheder vil det være en meget lille gruppe af patienter med lændesmerter, der i givet fald kan få gavn af behandlingen. Videncenter for Reumatologi og ​​Rygsygdomme tilbyder derfor ikke denne type behandling på nuværende tidspunkt.

Hvad viste det nye forskningsprojekt?

Resultaterne i den meget omtalte artikel om antibiotika (Albert m.fl.) vedrører ikke kroniske rygsmerter i almindelighed, men alene ​rygsmerter i netop de Modic-forandringer i lænden, der er tilkomme​​t ½-2 år efter en symptomgivende diskusprolaps.

Modic-forandringer er betændelse i den del af hvirvellegemet, der grænser op mod discus. Dette hedder ’endepladen’ eller ’dækpladen.’ Teorien som studiet bygger på er, at bakterier, der normalt forputter sig i ilt-fattige kroge i tandlommer, bumser og lignende (anaerobe bakterier) bliver spist af hvide blodlegemer. De fleste dør derefter, men nogle bliver parkeret i en discus, hvor der er hul på overfladen. 

Dér kan den leve i tilsvarende iltfattige miljøer, beskadige dækpladerne, og derefter kan discusvæv – og måske bakterier - trænge op/ned i hvirvellegemet og skabe betændelse dér. Hvor diskusprolaps især giver bensmerter (iskias) giver m​odicforandringerne et års tid senere især rygsmerter. Det udvikler sig langsomt på ½-to år grundet de sløve bakterier.​

Netop sådanne patienter – 162 voksne personer – har efter lodtrækning fået enten et bredspektret antibiotikum eller kalktabletter i tre måneder. Det viste sig så, at dem der havde fået det specielle penicillinpræparat klarede sig gennemgående bedre end de andre. 1/3 af den fik en klart bedre effekt – det vil sige, at man skal behandle tre for at få én med klar effekt.​

Hvor mange har Modic-forandringer i lænden?

Modic forandringer i almindelighed findes hos ca. 20% af den voksne befolkning og 40% af dem med længevarende rygsmerter. Der er i almindelighed en pæn - men langtfra perfekt - sammenhæng mellem Modic-forandinger og smerter. Altså: En person med rygsmerter og Modic på en MR-skanning behøver ikke at have sine smerter dér fra.

Hvis man ser på de patienter, som får en diskusprolaps i lænden, får 25-35 % smerter i ryggen efter cirka et år. Blandt netop dem er der en større sammenhæng end ellers mellem smerter og Modic forandringer opstået efter prolapsen. ​

Dette betyder – indtil der er forsket mere i det – at alle øvrige Modicforandringer med rygsmerter ikke bør komme i betragtning.

Behov for flere studier

Nye behandlinger skal bygge på mindst to forskellige undersøgelser, før de kan gives fri og blive en del af et standard-behandlingstilbud. Historien har nemlig vist, at nye behandlinger der viser positiv effekt i ét studie, ikke altid kan gentage succeen. Det tror vi ikke er tilfældet her, men man skal være sikker før man behandler løs med dyr medicin, der kan give andre problemer.

Det er netop et sådant nyt studie, vi er i gang med at planlægge på Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme. ​

Redaktør