Når du møder i sengeafsnittet, henvender du dig til sekretæren i receptionen, som herefter giver besked til den sygeplejerske der skal modtage dig og vise dig til rette.
Lægesamtaler
Du har ikke stuegang dagligt. Det er dog altid muligt at komme til at tale med en læge, hvis du ønsker det. Du bestemmer selv, om dine pårørende skal deltage i samtalen.
Udskrivelse
Du udskrives når dine undersøgelser og behandling er afsluttet. Derefter planlægger vi dit videre forløb. Hvis der er behov for kontrol eller opfølgning af din tilstand, kan dette enten foregå i vores ambulatorium, hos egen læge eller på dit lokale sygehus.
Er der behov for hjemmehjælp, kontakter vi hjemmeplejen i din kommune, når du udskrives.
Kontakt
Hvis du bliver forhindret i at komme til en aftalt tid, beder vi dig give besked hurtigst muligt. Så kan vi tilbyde pladsen til en anden patient.