Kæbe- og tandstillingsfejl

Når du skal opereres i forbindelse med din kæbe- eller tandstillingsafvigelse, er der en række forundersøgelser og forbehandlinger, som du skal igennem først.

 

Før operation for underbid

underbid efter.jpgEfter operation for underbid

Forundersøgelse

Når du er henvist til Tand-mund-kæbekirurgisk Klinik, bliver du indkaldt til en forundersøgelse, hvor vi klarlægger dit behandlingsbehov og behandlingsforløb. Du skal også til en konsultation hos en specialtandlæge, hvor du får taget røntgenbilleder og tandaftryk.

Forbehandling

Den gennemsnitlige forbehandlingstid er cirka 1 år og består først og fremmest af tandregulering, hvor du får en bøjle på alle tænder. Desuden omfatter forbehandlingen ofte tandudtrækninger og/eller fjernelse af visdomstænder.

Indlæggelse med operation

Når du skal opereres bliver du indlagt i Tand-mund-kæbekirurgisk Klinik og bliver udskrevet 1- 4dage efter operationen. Læs mere om operationsdagen i patientinformationerne nedenfor.

Efterbehandling

Efterbehandling omfatter først og fremmest den afsluttende tandregulering i ca. ½ år, men også kontrolbesøg hos kirurgen.

Efter afsluttet aktiv tandregulering følger en periode, hvor behandlingsresultatet stabiliseres. Denne periode strækker sig over ½ år til flere år.

Patientinformation om kæbe- og tandstillingsfejl

Redaktør