Røntgenbilleder
Røntgenbilleder viser kun knoglerne og er gode til at påvise brud.
Læs mere om røntgenbilleder.
CT-skanning
En CT-skanning giver tværsnitsbilleder af knoglerne og er god til at påvise prolapser i lænden.
Læs mere om CT-skanning.
MR-skanning
En MR-skanning er god til at vise bløddelene og kan vise snit af kroppen på langs. MR-billedet til højre viser en stor prolaps mellem 4. og 5. lændehvirvel, som trykker på nerverødderne.
Læs mere om MR-skanning.
Ultralydsskanning
En ultralydsskanning er god til at undersøge bløddele ned til og knogleoverfladen og kan påvise forandringer i led, sener samt seneskader.
Læs mere om Ultralydsskanning
Myelografi
Myelografi er en indsprøjtning af kontraststof i rygmarvsvæsken, som flyder omkring rygmarven og nerverødderne. Hvis noget komprimerer nervevævet, vil væskerummet også være trykket fladt, og det ses som et område uden kontraststof. Undersøgelsen kan udføres i lænden og i halsrygsøjlen.