Stamceller skal give bedre bryst-rekonstruktioner

​Nyt forskningsprojekt undersøger brystforstørrelser ved brug af stamcelleberiget fedt. Hvis resultaterne er gode, kan metoden senere hjælpe kvinder, der ønsker rekonstruktion af bryster efter kræftsygdom

Får en kvinde et bedre resultat af en brystrekonstruktion eller brystforstørrelse, hvis man bruger fedtvæv beriget med kvindens egne opdyrkede stamceller frem for alene at flytte fedtvævet? Det er et utraditionelt forsøg i gang med at undersøge. Hvis den nye metode virker, kan den føre til en bedre behandling end i dag, hvor op til halvdelen af det transplanterede fedtvæv er forsvundet efter et år. Svindet af vævet skyldes især, at cellerne har svært ved at genetablere en blodforsyning.

- Vores tidligere forsøg af 1. reservelæge Stig-Frederik Trojahn Kølle har vist særdeles gode resultater i forsøgspersoner, når vi tilføjede stamceller til et mindre fedttransplantat, der blev placeret på overarmen og senere fjernet igen. Nu er vi gået videre med et forsøg med brystforstørrelse på kvinder, der har meget små bryster (brysthypoplasi), men i øvrigt er raske og har fedtdepoter på mave og lår, fortæller forsøgsleder og ph.d. studerende Peter Vester-Glowinski, læge på Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling.

De første forsøgspersoner er blevet opereret i et tredobbelt blindet forsøg, hvor det ene bryst er gjort større ved hjælp af almindelige fedtceller, og det andet bryst er gjort større med fedtceller, der er tilsat kvindens egne stamceller.

- Hverken kirurgen, kvinden eller dem, der analyserer forsøgets data, ved, hvilket bryst, der har fået stamceller. Vi undersøger så kvinderne blandt andet med MR skanning efter fire måneder og tolv måneder for at se, om der er en forskel på størrelsen af deres bryster, fortæller Peter Vester-Glowinski.

Forsøget er unikt, idet kvinden fungerer som sin egen kontrol, så effekten kan måles præcist uden at blive påvirket af de ellers betydelige udsving, man ved, der er mellem forskellige kvinder efter denne type kirurgi. Hvis der er forskel i brysternes størrelse efter 12 måneder, bliver den herefter korrigeret.

Celledyrkning på rekordareal

I projektet er fedtvævets naturlige indhold af stamceller øget 1.000 gange i forhold til den fysiologiske koncentration, hvilket typisk vil svare til, at hver forsøgsdeltager får transplanteret ca. 3 milliarder celler. Det er langt flere celler, end man ser ved andre stamcellebehandlinger.

For at gøre det muligt, har den plastikkirurgiske forskningsgruppe, som ledes af professor Krzysztof T. Drzewiecki, siden 2010 arbejdet tæt sammen med Sektion for Stamceller og Celleterapi, Klinisk Immunologisk Afdeling, som overlæge Anne Fischer-Nielsen står i spidsen for.

- Stamceller fra fedtvæv kan relativt nemt dyrkes, så de vokser til et større antal, men udfordringen opstår, når vi ønsker at anvende flere milliarder stamceller per behandling. Vi opformerer celler på mere end 5 kvadratmeter pr. patient. Så vidt vi ved, er der ingen andre, der har erfaringer med så store mængder i patientbehandling, men vores gruppes tidligere kliniske forsøg har vist, at det er effektfuldt med celleberigelse i så høje doser, fortæller Peter Vester-Glowinski.

Stamcelleeffekt stadig ukendt

Ved selve operationerne bliver fedtvævet sprøjtet ind i brystvævet i en vifteform for at give det de bedst mulige betingelser for at fordele sig og hurtigt etablere en blodforsyning.

Præcis hvilke mekanismer stamcellerne indvirker på, vides endnu ikke i detaljer:

- Man arbejder ud fra flere teorier. Enten, at stamcellerne øger nydannelsen af blodkar over tid og på den måde øger overlevelsen af fedttransplantatet, eller at stamcellerne omdannes til fedtceller og på den måde erstatter de celler i transplantatet, der går til grunde. I vores tidligere forsøg på mennesker har vi set, at fedtvæv beriget med stamceller viste færre tegn på vævsdød og et højere indhold af fedtvæv, siger Peter Vester-Glowinski.

Udviklingen følges via MR-skanninger og en ny metode til at måle forandringer i brystvolumen, som forskningsgruppen har udviklet i samarbejde med bl.a. professor Carsten Thomsen, Radiologisk Klinik.

Gruppen er stadig i gang med at rekruttere forsøgsdeltagere. I alt ti behandlinger skal gennemføres i år, hvorefter resultaterne forventes klar i slutningen af 2017.

- I dag anvendes som oftest silikoneproteser eller større vævslapper til brystrekonstruktioner, men mine kollegaer oplever, at mange patienter er begyndt at efterspørge muligheden for brug af eget fedtvæv. Vi håber, at en forbedret procedure med brug af eget fedtvæv tilsat stamceller kan føre til, at brystrekonstruktioner bliver en mere skånsom behandling og kan gennemføres med færre indgreb end i dag, hvor behandlingen med fedt ofte skal gentages 3-4 gange på den enkelte patient, siger Peter Vester-Glowinski.

Projektet er støttet af Kræftens Bekæmpelse, Rigshospitalets forskningspulje, Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling , Klinisk Immunologisk Afdeling og Radiologisk Klinik. ​

Læs IndenRigs

Denne artikel er også bragt i det nye nummer af IndenRigs, juli 2016 - hent det her

Redaktør