Stamceller og fedt på tærsklen til at revolutionere rekonstruktiv kirurgi

Fedtvæv beriget med stamceller fra kroppens eget fedt kan om få år blive standard fyldstof inden for plastik- og rekonstruktiv kirurgi.

​​​​

Forskere fra Rigshospitalet har som de første i verden undersøgt fedtcellers overlevelse i mennesker efter, at fedttransplantater er blevet beriget med stamceller fra patientens eget kropsfedt.  Resultaterne er banebrydende og kan forbedre behandlingstilbud som f.eks. rekonstruktion af bryster.  

Transplantation af fedt fra en kropsdel til en anden er en særlig teknik, hvor læger bruger patienters eget fedt til at give mere fylde vedindsprøjtning af fedt på områder med hulning og behov for mere volumen og vævsforstørrelse. Det gælder blandt andet ved kosmetiske indgreb som rekonstruktion af brystet efter endt kræftbehandling. Teknikken er vundet frem de senere år og er særligt udbredt i USA.

Til trods for teknikkens store potentiale er fedtcellernes og det anbragte vævs overlevelse ofte ikke god.

Stamceller sikrer overlevelse

– I dag dør mellem 20 og 80 pct. af fedtcellerne efter transplantation, og det er til stor gene for patienterne, som må igennem yderligere behandlinger. Og i nogle tilfælde er det svært at hente tilstrækkelige mængder fedt ved fedtsugning. Alt det kan resultaterne fra vores studie nu vende op og ned på. Det siger læge Stig-Frederik Trojahn Kølle, Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, Rigshospitalet. Han er hovedforfatter til en artikel, der i dag udkommer i The Lancet, et af verdens førende tidsskrifter.

I artiklen beskriver han og forskningsteamet fra Rigshospitalet, hvordan anvendelsen af stamcelleberiget fedttransplantat øger chancerne for, at det anbragte væv overlever betydeligt. Og at det kan give et mere sikkert, skånsomt og pålideligt resultat for patienter med behov for rekonstruktiv kirurgi uden brug af kunstige fremmedlegemer

– Studiet viser, at stamceller opdyrket fra kroppens eget fedt får fedttransplantater til at overleve efter transplantation. I de kliniske forsøg modtog forsøgspersonerne enten fedttransplantater med eller uden stamceller, og blev skannet umiddelbart efter indsprøjtningen og en gang til fire måneder efter. Ved fedttransplantater uden stamceller overlevede kun 16,3 pct. af cellerne fire måneder efter transplantationen, mens 80,9 pct. af fedttransplantaterne beriget med stamceller overlevede, siger Stig-Frederik Trojahn Kølle.

Biologisk filler af menneskefedt er fremtiden

– Man har længe været på jagt efter en sikker og stabil biologisk filler til transplantation i forbindelse med rekonstruktiv kirurgi, som ikke påfører patienten de risici, som kunstige implantater og transplantater af væv påfører. Ved den nye behandling får patienten foretaget en ambulant fedtsugning, og vævet renses for at opdyrke stamceller i Stamcellelaboratoriet i Blodbanken, ledet af overlæge Anne Fischer-Nielsen, hvorefter stamcellerne indsprøjtes i det ønskede område ved en efterfølgende indlæggelse. Teknikken har få bivirkninger og er skånsom for patienten, siger Stig-Frederik Trojahn Kølle.

Forsøg med mus har tidligere vist, at stamcelleberiget fedtvæv overlever bedre end almindeligt fedtvæv ved transplantation. På baggrund af disse studier satte forskerne sig for at undersøge virkningen på mennesker. Resultaterne er enestående og slår fast, at fedtvæv beriget med stamceller har væsentlig bedre overlevelse efter transplantation.

– I mere end fem år har vi haft en idé om, at stamceller fra fedtvæv kunne blive afgørende for behandlingen med fedttransplantation. Med de lovende resultater fra dette studie er vi kommet meget tættere på at kunne tilbyde patienter skånsom behandling med kroppens egne fedtceller, som er vedvarende og biologisk identiske med det øvrige væv, fx i kosmetiske operationer ved brystrekonstruktion efter endt kræftbehandling. Det siger professor og hovedvejleder for projektet, overlæge Krzysztof T. Drzewiecki, Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, Rigshospitalet.

Gode forskningsvilkår i Danmark

– Vi har på Rigshospitalet og i Danmark fantastisk gode forhold og muligheder for forskning, og vi kan især takke Videnskabsetisk Komité for at være åbne over for idéen og potentialet med stamcelleberiget fedtvæv. Det har været med til at bane vejen for, at vi i fremtiden forhåbentlig kan tilbyde behandling med transplanteret fedt frem for at anvende fremmedlegemer som fx siliconeimplantater siger Krzysztof T. Drzewiecki.

Forskningsprojektet startede i 2010 og er et samarbejde mellem flere forskningsenheder og afdelinger på Rigshospitalet: Stamcellesektionen i Klinisk Immunologisk Afdeling, Radiologisk Klinik, Patologisk Afdeling, Klinisk Genetisk Afdeling, Stamcellelaboratoriet i Hjertemedicinsk Klinik og Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling.

Forskerteamet håber nu at kunne fortsætte med projektet for at tilegne proceduren til praktisk, klinisk anvendelse.

Kontakt

Læge Stig-Frederik Trojahn Kølle: stigfrederik@gmail.com
Telefon +45 4230 4979


Redaktør