Optimering af brystrekonstruktion

​​I dette ph.d.-projekt undersøges bl.a. om anvendelsen af en nyere intraoperativ billeddiagnostisk metode (ICG-angiografi) kan optimere brystrekonstruktionen og nedsætte komplikationsraten



Brystkræft er den hyppigst forekommende kræftform hos danske kvinder. Cirka 4500 danske kvinder rammes årligt af brystkræft svarende til 1 ud af 9 danske kvinder og i 2016 døde 1127 kvinder af denne kræftform [1][2][3]. Incidensen af brystkræft har været stigende de sidste 60 år, mens overlevelsen over tid og 5-års overlevelsen er steget [1][2].

Behandlingen af brystkræft involverer ofte en kombination af kirurgi, kemoterapi og stråleterapi [4]. Flere overlever brystkræft fordi behandlingen de seneste år er blevet mere effektiv. Derfor lever flere kvinder med følgerne efter brystkræft behandling, dette kan være fysiske følger såsom synlige/skæmmende ar, deformeret bryst, asymmetri, lymfødem eller føleforstyrrelser. Men det kan også være psykiske følger såsom ændret kropslig selvopfattelse og nedsat livskvalitet [5].

Omkring 40% af danske kvinder som er blevet mastektomeret i forbindelse med brystkræftbehandling, ønsker en brystrekonstruktion [6]. Ved operationen (mastektomien) hvor brystet fjernes, kan kvindens bryst rekonstrueres ved en såkaldt primær brystrekonstruktion eller på et senere tidspunkt kaldet en sekundær brystrekonstruktion.

Et stigende antal danske kvinder gennemgår genetisk rådgivning for arvelig brystkræft. Hvis kvindens livstidsrisiko for brystkræft vurderes til at være højere end 30% kan hun vælge at gennemgå en risikoreducerende brystfjernelse og efterfølgende primær rekonstruktion.

En brystrekonstruktion bør være æstetisk acceptabel og med mindst mulige komplikationer for kvinden, da dette kan have en væsentlig betydning for livskvaliteten [7].

I dette Ph.d.-projekt undersøger vi bl.a. om anvendelsen af en nyere intraoperativ billeddiagnostisk metode (ICG-angiografi) kan optimere brystrekonstruktionen, nedsætte komplikationsraten og hvordan operationen påvirker patientens tilfredshed og livskvalitet efter operationen, både på kort- og på lang sigt. Ligeledes undersøger vi om en ny form for postoperativ forbinding af operationssåret kan nedsætte den postoperative komplikationsrate. 



Referencer:

1. Gaarsted A, Engholm G. https://www.cancer.dk/brystkraeft-mammacancer/statistik-brystkraeft/ [Internet]. 05082019 2019 [henvist 15 oktober 2019].Tilgået fra: https://www.cancer.dk/brystkraeft-mammacancer/statistik-brystkraeft/
2.  NORDCAN. Cancer stat fact sheets Denmark - Breast. [Internet]. 2015.Tilgået fra: http://www-dep.iarc.fr/NORDCAN/DK/StatsFact.asp?cancer=200&country=208.
3. Danmarks Statistik. Danmarks Statistik [Internet]. 2016 [henvist 15 oktober 2019].Tilgået fra: https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2018/2018-10-24-Danskere-doer-oftere-af-kraeft-end-vores-naboer
4. DBCG. Danish Breast Cancer Cooperative Group (DBCG) [Internet]. 2013 [henvist 15 oktober 2019].Tilgået fra: http://dbcg.dk/PDF Filer/Kap_4_Kirurgisk_behandling_03.04.13.pdf
5. Waljee JF, Hu ES, Ubel PA, m.fl. Effect of esthetic outcome after breast-conserving surgery on psychosocial functioning and quality of life. J Clin Oncol 2008;26:3331–7.
6. Bodilsen A, Christensen S, Christiansen P, m.fl. Socio-demographic, clinical, and health-related factors associated with breast reconstruction - A nationwide cohort study. Breast [Internet] Elsevier Ltd; 2015;24:560–7.Tilgået fra: http://dx.doi.org/10.1016/j.breast.2015.05.001
7. Jagsi R, Li Y, Morrow M, m.fl. Patient-reported quality of life and satisfaction with cosmetic outcomes after breast conservation and mastectomy with and without reconstruction: Results of a survey of breast cancer survivors. Ann Surg 2015;261:1198–206.





Redaktør