Et skridt nærmere mod den skræddersyede smertebehandling

​Op mod halvdelen af alle kvinder, der erklæres raske efter en brystkræftoperation, får efterfølgende kroniske smerter. Et stort forskningsprojekt på Rigshospitalet sigter mod at udvikle metoder til at identificere patienter der er i risiko for at udvikle smerter efter brystkræftbehandling, og den måde kridte op banen optimerede og skræddersyede patientforløb for at undgå at patienter bliver kroniske smertepatienter.

​​

Foto: Joachim Rode


​Brystkræft er – lykkeligvis – blevet en sygdom, de fleste overlever: Overlevelsen i Danmark ligger aktuelt på mellem 85 og 90 procent, og det betyder, at der i dag går omkring 50.000 danske kvinder rundt, som er erklæret raske efter en operation for brystkræft.

​Raske, men ikke nødvendigvis tilbage til en hverdag som før operationen: For tidligere forskningsstudier viser nemlig, at 46 procent af disse brystkræftopererede kvinder stadig oplever smerter to år efter indgreb – heraf lider 19 procent af svære til moderate smerter. Endvidere er det en del af kvinderne der får nedsat følesans, lymfødem og nedsat funktion. 

Smerte anskuet fra mange sider

Et ​forskningsprojekt fra enhed for kirurgisk patofysiologi, Rigshospitalet, offentliggjort i Britsh Medical Journal i 2013, viser, at yderligere fire år senere var cirka en tredjedel af de kvinder, som oplevede smerter to år efter operationen, blevet smertefrie. Til gengæld havde 15 procent af dem, der før ikke havde nogle smerter, nu udviklet smerter i forbindelse med operationsstedet. Og cirka halvdelen af alle kvinderne oplevede fortsat føleforstyrrelser af den ene eller anden slags. 

"Smerter og føleforstyrrelser er et meget kompleks område. Derfor har vi på Rigshospitalet startet et stort forskningsprojekt, Senfølger efter kræft i brystet (SEEK-B), hvor vi angriber smerter og føleforstyrrelser fra mange sider," indleder læge og klinisk assistent Kenneth Geving Andersen, der arbejder på projektet som en del af sin doktordisputats. 

Et af de mest omfattende smertestudier i verden

Det, at så mange forskellige aspekter spiller ind på smerter og vores opfattelse af smerter, gør det vanskeligt at forske i smertebehandling. I SEEK-B-studiet breder Kenneth Geving Andersen og hans kolleger Henrik Kehlet, Niels Kroman og Eske Aasvang derfor spekteret ud. De undersøger bl.a. kvindernes generelle smerteopfattelse: Hænger det eksempelvis sådan sammen, at kvinder med en lav smertetærskel oftere udvikler kroniske smerter? 

Man undersøger også, om der er en sammenhæng med kvindernes alder på operationstidspunktet, man undersøger forskellige psykosociale aspekter, dele af studiet ser på, om man kan være genetisk disponeret for at udvikle kroniske smerter, og forskerne ser desuden på smerter, der opstår som følge af vævsskader efter operationen, smerter i forbindelse med efterbehandling som fx kemoterapi, strålebehandling mv. 

Det samlede studie forsøger at komme hele vejen rundt om et meget sammensat område, og det gør det til et af de mest omfattende smertestudier i verden. Og målsætningen er klar, fortælle Kenneth Geving Andersen: Det handler om at kunne identificere risikopatienten allerede inden patienten ligger på operationsbordet, for at kunne udvikle optimerede og skræddersyede forløb. Det vil sige rehabiliteringen kan starte allerede før behandlingen for brystkræft er overstået. Samtidig, ved at vi kommer nærmere sygdomsmekanismerne bag, kan vi lægge til rette for skræddersyede smertebehandlinger i fremtiden. 

Særligt fokus på en enkelt nerve

"Indtil videre tyder meget på, at typen af de kirurgiske indgreb har stor betydning for, om patienterne efterfølgende udvikler kroniske smerter. Kvinder, som er opereret med sentinel node-teknikken, hvor man kan nøjes med at fjerne en – tre lymfeknuder i armhulen, har markant mindre risiko for at udvikle kroniske smerter, end de kvinder, hvor man er nødt til at operere langt flere lymfeknuder bort," forklarer Kenneth Geving Andersen. Hypotesen er, at det større indgreb ofte resulterer i beskadigelse af en særlig nerve, nervus intercostobrachialis, og en særlig del af det samlede studie koncentrerer sig derfor om netop denne nerve. 

Forud for operationen gennemgår kvinderne en række smertetest for at have et referencegrundlag efterfølgende. Under operationen skal kirurgen registrere, om han har bevaret nervus intercostobrachialis. Og efter operationen skal kvinderne føre smertedagbog og besvare en række spørgeskemaer, der også kredser om deres følelsesmæssige tilstand for at belyse sammenhængen mellem angst, depression og smerter. Endelig bliver patienterne også kaldt ind til smerteundersøgelser efter operationen. 

"De kroniske smerter udgør et stort problem – ikke mindst for brystkræftopererede. Kvinderne oplever forskellige grader af dårligere livskvalitet og funktionsnedsættelser efter operationen: Nogle har problemer med bare at bære en BH pga. over-følsomhed i huden omkring deres operationssted. Andre har svært ved helt daglige handlinger som at løfte tunge ting, række op og nå høje hylder, at cykle osv. Samtidig bliver der flere og flere ellers raske personer i denne patientgruppe, så der er virkelig store perspektiver i at blive bedre til smertebehandling efter operationer," siger Kenneth Geving Andersen.


Redaktør