Behandling af ryg-, nakke- og lændelidelser

​Behandling af ryglidelser i Ortopædkirurgisk Klinik planlægges i forhold til tre forskellige rygkirurgiske behandlingsmetoder:

​​​​​​​​​​​​​​​​

Dekompression

At skabe plads til nerver og/eller rygmarv 
Dette element af rygkirurgi spænder fra fjernelse af en diskusprolaps til fjernelse af en hel ryghvirvel ved cancer. 

Princippet er i begge tilfælde at man mindsker trykket på rygsøjlens nervestrukturer. ​​

Spondylodese 

At stivgøre et stykke af rygsøjlen
En stivgørende rygoperation indebærer at man danner en knoglebro på et kortere eller længere stykke af rygsøjlen. 

I de fleste tilfælde sker det ved, at kirurgen lægger patientens eget knoglevæv ind imellem to hvirvler eller på siden af ryghvirvlerne. Knoglevævet får man ved at fjerne f.eks. torntappen på en eller flere hvirvler. 

Mange patienter forestiller sig at man efter et sådan indgreb er ”helt stiv i ryggen” og f.eks. må anvende hele kroppen hvis man vil dreje sig. Det er uhyre sjældent at patienter klager over dette; selv efter stivgøring af et længere stykke af rygsøjlen.​

Korrektion 

At oprette en skævhed i ryggen
Hvis rygsøjlen har en deformitet, f.eks. en skoliose, kan man ved hjælp af såkaldt implantat bringe rygsøjlen i en mere anatomisk stilling.
 
Dette implantat består typisk af skruer eller kroge som man fastgør til hvirvlerne. Derefter forbinder man skruerne med stave hvorved det er muligt at holde ryggen i den ønskede stilling.
 
Denne type indgreb kombineres stort set altid med en stivgøring - spondylodese og det er knoglebroen man derved får dannet som på lang sigt holder ryggen i den ønskede stilling. ​

Revisionskirurgi

Revisionskirurgi indebærer i de fleste tilfælde at patienten er blevet rygopereret en eller flere gange tidligere i nogle tilfælde mange år tidligere. 

Betegnelsen anvendes oftest til mere omfattende operationer, og anvendes ikke hvis man f.eks. skal opereres for en ny diskusprolaps.

Efter operationen

Hvad må jeg efter en rygoperation?
For langt de fleste rygoperationer gælder at man efter operationen må belaste til smertegrænsen. Det betyder at man må foretage sig de ting man har lyst til, men afpasse aktivitetsniveauet efter de gener man måtte få. 

Dette gælder også hvis man har fået foretaget større indgreb med stivgøring og indsættelse af implantat. Man vil ofte i efterforløbet for nogle gode råd om hvordan det er hensigtsmæssigt at bevæge sig for at mindske smerter i såvel ryg som ben, men det er vigtigt at huske at man kun i ganske få tilfælde kan ødelægge operationsresultatet ved almindelig adfærd.


​​
Redaktør