Aktiviteter for børn

Klinikken har to pædagoger ansat til at igangsætte aktiviteter med børnene. Pædagogerne er i klinikken i dagtimerne på alle hverdage.
I klinikken har vi to legestuer og et lille værksted, der er åbent på hverdage mellem 10.00 - 12.00.

Ud over de daglige aktiviteter i klinikken arrangerer pædagogerne aktiviteter, der følger årets gang - f.eks. til fastelavn og jul.

Pædagoger er også med til at arrangere patientbibliotekets forskellige kulturelle tilbud for indlagte børn på Rigshospitalet. Det kan være besøg af Pjerrot, oplæsning ved skuespillere og forfattere, besøg af det ridende politi eller af brandvæsenet.
Hver onsdag får vi besøg af hospitalsklovnen "Stella".

Pædagogerne kan hjælpe med at forberede børnene på det, der skal ske under indlæggelsen. Klinikken har flere film og spil til udlån, men man er også selv velkommen til at tage underholdning med hjemmefra.

Søskende er velkomne i legestuerne efter kl. 15.00.


Redaktør