Født døv - vokser op hørende

Forsvaret november 2016 

​I dette afsluttet ph.d-projekt undersøges effekten af den medicinske og tekniske intervention i forhold til auditivt, talesprogligt og socialt udbytte for den første generation af børn med Cochlear Implant​ i Danmark.​

Tilbud om pædiatrisk cochlear implantation (CI), introduktion af neonatal hørescreening (UNHS) og tilbud om bilateral CI har markant ændret forskningsområdet inden for pædiatrisk audiologi. Nærværende afhandling undersøger effekten af den medicinske og tekniske intervention i forhold til auditivt, talesprogligt og socialt udbytte for den første generation af børn med CI i Danmark.

 

Det overordnede formål er at bidrage til en større forståelse af hvilke faktorer der har indvirkning på udbytte af CI-behandlingen i forhold til auditivt niveau, talesprogligt niveau og niveau af social velfærd. Derudover er det et formål at undersøge forskelle og ligheder over tid mellem to forskellige grupper af børn med CI. Ydermere er det et ønske at identificere i hvor høj grad introduktionen af pædiatrisk CI medfører personlige og samfundsmæssige ændringer for gruppen af børn med medfødt døvhed/svært høretab.

 

Metode og materiale

Afhandlingen binder fire videnskabelige artikler sammen, som alle har til formål at identificere faktorer med indvirkning på udbytte af CI-behandlingen i forhold til talesprogligt niveau og niveau af social velfærd. Alle studier er landsdækkende undersøgelser som giver en status af børn med CI på tidspunktet for testning og vurdering af børnene. Artiklerne relaterer til to børnegrupper med CI før og efter introduktion af UNHS og tilbud om bilateral CI. Sammenlagt deltog 250 børn og familier og alle børn er blevet testet med deltagelse af en eller begge forældre. Ni forskellige sproglige tests og vurderingsskemaer anvendes på de to børnegrupper. Fire forskellige baggrunds-faktorer undersøgelses; alder ved implantation, hørealder med CI, kommunikations-form og institutionsplacering. Derudover er flere forskelligartede baggrunds-faktorer analyseret i de fire undersøgelser.

 

Resultater

Forældres valg af kommunikationsform har statistisk signifikant effekt på alle undersøgte områder af udbytte i alle studier. Alder ved implantation og bopæl i forhold til tilknytning til Østdansk eller Vestdansk CI center har ligeledes statistisk signifikant effekt på udbytte af CI behandlingen for begge børnegrupper. Faktorerne institutionsplacering, diagnose, implantationsmåde, hørealder, køn, alder ved start med høreapparater inden implantation og antal støttetimer har effekt på udbytte, men ikke så konsekvent som forældres kommunikationsform.  Introduktion af UNHS har medført at prælingvale døve børn implanteres markant tidligere. Implantationsmåde ændredes over tid fra næsten udelukkende ensidig implantation til næsten udelukkende dobbeltsidig implantation. Forældres valg af kommunikationsform ændredes markant over tid. Institutionsplacering ændredes ligeledes markant og majoriteten af børn med CI fra studie III of IV er inkluderet i institutioner for normalthørende børn med varierende grader af støttetimer. Majoriteten af børn i begge grupper urderes til at have et højt niveau af social velfærd og niveau af social velfærd er positivt korreleret med talesprogligt niveau. 

Konklusion

Den første generation af børn med CI i Danmark har ikke samme udbytte i forhold til niveau af talesprog, som beskrevet i litteraturen. Udbytte i forhold til niveau af social velfærd er i overensstemmelse med litteraturen. Pædiatrisk CI har medført markante ændringer i forhold til både personlige og samfundsmæssige vilkår for børn med døvhed/kraftigt høretab, og disse ændringer medfører til stadighed store udfordringer for både sundheds- og undervisningsområdet​

Redaktør