PET- og CT-scanning med sporstoffer til stadieinddeling af hoved-halskræft

​I dette ph.d. projekt undersøger Kirstine Karnov både den kliniske anvendelse af PET/CT sporstoffer med henblik på bedre stadieinddeling af hoved-hals kræft og integrin αvβ6's rolle i spredning af mundhulekræft samt effekt af blokering af denne.

​I dette forsknings projekt undersøger Kirstine Karnov både om man evt. kan blokkere en pågående spredning samt om man kan detektere spredning uden at skulle undergå en operation.

​Hoved- og halskræft

På verdensplan er hoved-halskræft den sjette mest almindelige form for kræft og 350.000 mennesker dør af sygdommen årligt. De største risikofaktorer er rygning og alkohol samt infektion med human papillomvirus (høj-risiko typer). Til trods for moderne behandlingsmodaliteter er incidensen stigende. Hvorvidt kræften har spredt sig til halsens lymfeknuder er vigtig at få afklaret med henblik på planlægning af behandling og prognose - eksempelvis medfører lymfeknude metastase i mundhulekræft en reduktion i 5 års overlevelsen med op til 50%.

Velkendte scanningsmetoder såsom PET, MR, CT og ultralyd kan ikke sikkert udelukke tilstedeværelsen af metastaser på halsen. Således er det vist at 20-30 procent af patienter med negative skanninger vil have metastaser i halsens lymfeknuder, hvorfor de aktuelt må undergå operation med henblik på korrekt stadieinddeling.


Mekanismer ved spredning

I sit ph.d.-studie har David H. Jensen undersøgt forskellen på de invaderende mundhulekræft celler og normale celler i mundhulen. Han har her fundet, at kræftcellernes unikke egenskab til at invadere rask væv sker via en særlig proces, og at denne muligvis kan blokkeres. Vi vil forsøge at blokkere processen i mus og dette kan være første skridt i udviklingen af mere specifikke lægemidler mod mundhulekræft.


Sporstoffer og PET/CT, Bedre diagnostik

Den ideelle situation for både patient og behandler ville være, hvis man med en simpel scanning kunne afgøre om kræften havde spredt sig.

Vi vil afprøve et helt nyudviklet såkaldt PET/CT-sporstof, der er udviklet på Rigshospitalet i et samarbejde med Professor Andreas Kjær fra Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklarmedicin og PET, Rigshospitalet. Sporstoffet binder til en særlig overfladereceptor på kræftceller og det nært omkringliggende væv. Dette sporstof har i mus vist sig at kunne detektere spredning af kræft i de helt tidlige stadier, og vi vil se om dette også gør sig gældende hos mennesker. 

Redaktør