Ilo - anfald af vejrtrækningsbesvær

Forsvaret december 2013.
Læge og ph.d. Pernille M. Christensen har med sin forskning været med til at lægge de internationale retningslinjer for, hvordan man skal karakterisere og forstå en særlig gruppe af sygdomme, der udløser pludselige anfald af vejrtrækningsbesvær. Under en samlet betegnelse kaldes disse tilstande ilo.

​​​​​​


Foto: Colourbox

Ilo – der står for Induced Laryngeal Obstruction – er navnet for en gruppe af tilstande, der giver pludselige anfald af vejrtrækningsbesvær. Under et anfald snører struben sig sammen enten ved selve stemmebåndene, ved strukturerne lige over stemmelæberne eller begge steder.

Symp
tomerne på ilo er besværet vejrtrækning, primært når man skal trække vejret ind, og nogle vil ligefrem have fornemmelsen af at blive kvalt. Derudover kan man under anfaldet opleve hoste og smerter i halsen og i den øvre del af brystkassen. Anfaldet varer som regel kun i få minutter, i nogle tilfælde dog længere tid. Det afhænger af, hvilken af de forskellige typer ilo, der er tale om.


Forskellige udløsere

De forskellige typer af ilo inddeles efter hvilken del af struben, der er involveret, og hvad der udløser anfaldet. Anfald kan udløses, hvis en person kommer i kontakt med stoffer, der generer ham eller hende – for eksempel benzinlugt, parfume eller røg. Men anfald kan også udløses af fysisk aktivitet eller en stresset situation, eksempelvis et skænderi.

Den undertype af ilo, der udløses af fysisk aktivitet og kaldes anstrengelsesudløst ilo eller EI-ilo (Exercied Induced ilo), er langt den hyppigste og ses i næsten alle aldre og hos begge køn. Anfald udløses dog kun ved en temmelig høj puls, derfor vil mange ikke få anfald, selvom de har tilstanden.


For dem, der ofte er fysisk aktive og har anstrengelsesudløst ilo, opleves tilstanden ofte som meget forstyrrende og til tider meget skræmmende.

Gruppen af sygdomme har i lang tid været ukendt og det er først inden for de sidste få år, at man for alvor er begyndt at forske i den. Og først i 2013 er man internationalt blevet enige om, hvad man skal kalde tilstandene.

Pionerer på Rigshospitalet

Rigshospitalets Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk klinik har været med fra starten, og to af afdelingens forskere, Niels Rasmussen (nu pensioneret) og Pernille M. Christensen, som har skrevet ph.d., har været med til at lægge de internationale retningslinjer for, hvordan sygdommen skal forstås og karakteriseres.

Forskningen i ilo på Rigshospitalet blev iværksat af overlæge Niels Rasmussen og Pernille M. Christensen og i dag forskes der i de anstrengelsesudløste undertyper. Forskerne prøver blandt andet at finde svar på, hvem der har eller får tilstanden, hvorfor de får den og hvad man kan gøre ved den. Forskningen foregår blandt andet i samarbejde med BørneU​ngeKlinikken på Rigshospitalet og er derfor primært rettet mod børn og unge.

Udover samarbejdet med andre klinikker på Rigshospitalet, foregår forskningen også i høj grad i samarbejde med afdelinger på udenlandske hospitaler, og dette samarbejde giver mulighed for større projekter og mere specifikke undersøgelser af de enkelte undertyper af ilo.

På grund af forskningen véd vi i dag meget mere om tilstandene end vi gjorde for bare få år siden, men der er fortsat meget uopdyrket jord og for bedre at kunne forstå sygdommen og derved hjælpe patienterne bedst muligt, er det nødvendigt med meget mere forskning på området.


Redaktør