Billeddiagnostik til klinisk stadieinddeling af patienter med kræft i mundhulen

Forsvaret maj 2014
Rikke Norlings ph.d.-projekt havde til formål at undersøge og optimere den radiologiske undersøgelse af patienter​ med kræft i mundhulen. Studiet blev gennemført i samarbejde mellem Radiologisk Klinik, Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk Klinik samt Patologiafdelingen på Rigshospitalet.

​​​​


Foto: Colourbox

Pladecellekræft (planocellulære karcinomer) udgør størstedelen af kræft i mundhulen og spreder sig primært til halsens lymfeknuder, og denne spredning har betydning for, hvilken prognose der stilles og valget af behandling.

Spredningen til lymfeknuderne er dog ikke altid synlige, og det betyder, at det er vanskeligt at stille en diagnose. Ved den kliniske undersøgelse og ved hjælp af billeddiagnostik forsøger man at bestemme kræftens udbredelse bl.a. ved at se på, om patienten har tegn på spredning (stadieinddeling). Patienten tilbydes – afhængig af den kliniske stadieindeling – den anbefalede behandling, som kan være kirurgi med hel eller delvis fjernelse af halsens lymfeknuder og/eller stråleterapi.

Implementering af kræftpakkerne

De danske kræftpakker blev implementeret i 2009 for at garantere en accelereret og standardiseret udredning, behandling og kontrol af patienter med hoved- og halskræft. Kræftpakkerne blev implementeret med henblik på at forbedre overlevelsen og livskvaliteten hos kræftpatienterne.

Kræftpakkerne (og de internationale retningslinjer) giver imidlertid ikke en entydig anbefaling for hvilken billedmodalitet og antallet af radiologiske undersøgelser, der bør udføres i forbindelse med den kliniske stadieinddeling, der fortæller hvor udbredt kræften er. Desuden mangler der retningslinjer for, hvilke radiologiske kriterier, der skal benyttes for at kategorisere kræften.

Scanningerne

I Danmark og Norden er den hyppigst benyttede radiologiske undersøgelse til at stadieinddele patienter med kræft i mundhulen en CT-scanning (computer tomografi). Andre benytte modaliteter er MR-scanning (magnetisk resonans imaging) PET-CT (positron emission tomografi) og ultralyd.

Ensretning og optimering

Den manglende konsensus om, hvilke og hvor mange radiologiske undersøgelser kræftpatienter skal gennemgå var netop udgangspunktet for Rikke Norlings tværkliniske ph.d.-projekt, som blandt andet undersøgte, om man ved at tilføje en ultralydsscanning af patienter, som ellers ikke havde vist tegn på spredning på CT- eller MR-scanninger, ville få en effekt.

Desuden undersøgte projektet, hvilke radiologiske kriterier, der er mest optimale for stadieinddelingen af kræft.


Redaktør