HPV-associeret svælgkræft: Rollen af robotkirurgi og vækstmønsterets betydning for optimering af diagnostik og valg af behandling

Forsvaret februar 2018

I sit ph.d. projekt forsker Hani Channir i vækstmønsteret ved HPV-positiv svælgkræft (mandler og tungerod) samt rollen af robotkirurgi til udredning og skånsom kirurgisk fjernelse af kræftsvulsten. Projektet udgår fra Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk Klinik i samarbejde med Patologiafdelingen.​

Baggrund

Stigningen af HPV-positiv svælgkræft og robotkirurgisk behandling på RigshospitaletVores forskningsgruppe har vist, at antallet af patienter med svælgkræft (mandler og tungerod) har været stigende i Danmark i perioden 2000-2010, og at det hovedsagligt skyldes forekomsten af Human Papillomavirus (HPV). Vi oplever flere yngre mænd (<55 år), der rammes af svælgkræft forårsaget af HPV. Patienterne præsenterer sig typisk med tidlig kræftspredning i form af en lymfeknudemetastase  på halsen og med en lille kræftsvulst i svælget, som ofte kan være vanskelig at se ved en klinisk undersøgelse. Kræftsvulsten kan være så lille, at avancerede CT- og PET/CT-skanninger ikke kan lokalisere den.

Denne gruppe af patienter responderer væsentligt bedre på behandling end gruppen af patienter, hvor svælgkræften er forårsaget af tobak og alkohol, uanset om behandlingen er kirurgi, strålebehandling eller kemoterapi. Siden 2013 haft vi haft muligheden for at udføre Transoral Robotkirurgi (TORS) på Rigshospitalet. TORS har mange fordele herunder bedre visualisering af mundhulen og svælget, der er et vanskeligt tilgængeligt anatomisk område. Ved hjælp af robotten kan patienterne tilbydes skånsom kirurgisk behandling af mindre svulster som alternativ til behandling med stråle- og kemoterapi.

Hani Channir's ph.d. projekt udgår fra Øre-næse-Halskirurgisk og Audiologisk Klinik i tæt samarbejde med Patologiafdelingen. Projektet er opdelt i tre delprojekter:

Delprojekt 1: Robotkirurgi som del i udredningen af svælgkræft

Dette delprojekt har til formål at undersøge rollen af robotkirurgi ved udredningen af HPV-positiv svælgkræft. Hvis der foreligger kræftspredning til halsen, uden at den primære kræftsvulst kan lokaliseres, klassificeres patienten som havende "ukendt primær tumor". Dette medfører bred strålebehandling rettet mod halsen, inkluderende hele svælget og struben. Da strålebehandlingen påvirker normalt væv i behandlingsfeltet, vil strålebehandling give bivirkninger på både kort og lang sigt.   

Der undersøges, om man ved fjernelse af både ganemandler og mandler i tungeroden kan forbedre udredningsprogrammet for HPV-positiv svælgkræft, således at et større antal primære kræftsvulster kan lokaliseres. Dette vil føre til at flere patienter kan få en målrettet behandling med færre bivirkninger.

Delprojekt 2: Påvisning af HPV fra finnålsbiopsier som tidligt redskab i udredningsprogrammet for svælgkræft

I delprojekt 2 undersøges anvendeligheden af analyse af HPV direkte i celleprøver fra en knude på halsen.

Da HPV-positive kræftknuder på halsen oftest kommer fra en kræftsvulst i svælget, undersøges det, om påvisning af HPV i celler udhentet ved finnålsaspirater (FNA) kan anvendes som nyt diagnostisk redskab. Hvis HPV kan påvises ved den indledende undersøgelse med FNA fra en knude på halsen, kan der foretages en hurtigere samt mere målrettet udredning og behandling, idet man tidligere har været nødsaget til at fjerne knuden kirurgisk, før en yderligere udredning efter den primære kræftsvulst kunne iværksættes. Der anvendes arkiveret biopsimateriale fra Rigshospitalets Patologiafdeling, hvor HPV analysen foregår på Enhed for Genomisk Medicin.

Delprojekt 3: Beskrivelse af vækstmønsteret ved HPV-positiv svælgkræft efter robotkirurgisk behandling

Formålet med dette delprojekt er at klarlægge vækstmønsteret ved HPV-positiv svælgkræft, da dette vil få stor betydning for den fremtidige, kirurgiske behandling.
Robotkirurgisk behandling giver en ny unik mulighed for at beskrive vækstmønsteret ved HPV-positiv svælgkræft. Da man traditionelt har tilbudt strålebehandling til disse patienter, har det ikke tidligere været muligt at udføre analyser og mikroskopi af kræftvævet. Vækstmønsteret har betydning både for kræftsvulstens evne til at sprede sig til lymfeknuder samt andre organer og for risikoen for at efterlade kræftceller efter en operation, som kan få kræften til at komme tilbage. Det er således af afgørende betydning for hvor meget "sundt" væv omkring kræftvævet, som er nødvendigt at medtage i forbindelse med en operation i et vanskeligt tilgængeligt anatomisk område med livsvigtige strukturer. Studierne omfatter beskrivelser af vækstmønsteret og vurdering af vigtige kræftmarkører.

Læs mere om:
> Pilotprojekt til robotkirurgisk behandling af patienter med svælgkræft
Transoral robotkirurgisk procedure



Redaktør