Knoglebrud i ansigtet

Forsvaret januar 2018

Ph.d.-studerende Ulrik Feldings forskningsprojekt skal føre til bedre behandling af brud omkring øjenhulen.

​​Behandling af ansigtsskader på Rigshospitalet sker i samarbejde mellem flere klinikker: Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk Klinik, Øjenklinikken, Radiologisk Klinik, Traumecentret, Tand-Mund-og-Kæbekirurgisk Klinik og Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling. I vor klinik behandler vi ca. 160 patienter med knoglebrud i ansigtet om året. Ca. 40 af disse patienter har isolerede brud omkring øjenhulen. Disse skader opstår ved stumpe traumer mod øjenregionen. Da knoglerne, der omgiver øjenhulen, sørger for, at øjet ligger stabilt, vil et brud kunne ændre øjets beliggenhed og forstyrre dets bevægelser. De typiske symptomer er smerter, synssløring, dobbeltsyn og ændring af øjets lejring (indsunket øje).

Diagnosen stilles ved CT-skanning af ansigtsknogler. I nogle af tilfældene er det nødvendigt at operere disse knoglebrud f.eks. hvis øjenmuskler eller øjenfedtvæv er kommet i klemme pga. forskudte knoglerande. Nogle patienter vil have fordel af en operation og andre vil klare sig fint uden en operation.

Prognosen afhænger af den skade, som er opstået ved traumet mod øjet. Såfremt der ikke er skader på synsnerven, vil øjet og synsfunktionen oftest kunne blive fuldstændigt normalt igen. I nogle tilfælde vil der dog efter behandling stadig være dobbeltsyn eller kosmetisk skæmmende ændring af øjets lejring. Dette kan få konsekvenser for patientens jobsituation, kørekort og generelle livskvalitet. Derfor er det yderst vigtigt fortsat at undersøge, om vi kan gøre behandlingen bedre herunder udvælge, hvilke patienter som vil have fordel af en operation.     

 

Forskningsprojekt(er):

På basis af CT og MR-scanninger ønsker vi at bestemme, hvilke patienter der skal opereres og hvilke der ikke behøves. Efter traumet er der hævelse og blødning tæt ved øjet, som formodes at forsvinde efter dage til uger efter knoglebruddet. MR-scanning kan bruges til at bestemme sværhedsgraden af traumet og hvordan helingsprocessen foregår ved vurdering af øjenhulens muskler og fedtvæv. Vi foretager MR-scanninger af en række patienter i dagene efter skaden er sket og sammenligner scanningerne med patienternes symptomer. Desuden vil vi foretage målinger af øjenhulen på CT-scanninger af patienter vi allerede har behandlet, hvor vi kender forløbet for hver patient og igen sammenligne med deres symptomer.

Med disse projekter ønsker vi at bedre behandlingen af denne patientgruppe og nedsætte antallet af patienter med kroniske synsgener.​

Redaktør