Samarbejde med andre afdelinger

I Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi behandler vi kirurgiske og medicinske sygdomme i ører, næse, bihuler, mundhule, spytkirtler, svælg. Vi behandler ofte komplicerede og komplekse sygdomme i samarbejde med andre afdelinger og lægefaglige områder.

​​

Kræft i hoved- og halsområdet

Flere  kræftsygdomme på halsen forekommer med øget hyppighed ved rygning og højt forbrug af alkohol. F.eks. mundhule-, svælg- og strubekræft.

Behandlingen af disse kræftsygdomme foregår i tæt samarbejde med blandt andet
 
> Onkologisk Klinik 

Få information om kræft i hoved- og halsområdet hos

>  Kræftens Bekæmpelse

Ansigtsskader

Langt de fleste større ansigtsulykker sker i forbindelse med trafikulykker, vold og falduheld. Det mest almindelige brud i ansigtet er en brækket næse. Mere komplicerede ansigtsskader behandles i et behandlingsteam bestående af tandlæger, øjenlæger, plastikkirurger og neurokirurger.

Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi er tilknyttet Rigshospitalets

>  TraumeCenter

Sygdom i skjoldbrusk- og biskjoldbruskkirtlerne

Patienter med for eksempel trykproblemer pga. en forstørret kirtel undersøges oftest i
 
> Medicinsk Endokrinologisk Klinik 

Herefter kommer de, hvis det er nødvendigt, til den videre kirurgiske behandling i Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi på enten Rigshospitalet eller Gentofte Hospital.

Stemme- og halslidelser

Patienter med stemmelidelser behandles af læge og talepædagog på Gentofte Hospital. Specielle neurologiske stemmelidelser behandles som udefunktion på Bispebjerg Hospital. 

Næse- og bihulelidelser​

Patienter med infektioner, for eksempel kronisk bihulebetændelse, er ofte behandlet i flere omgange og gennem længere tid med antibiotika og kæbehulepunktur, før de henvises til afdelingen. Bortset fra alvorligere næse-bihulelidelser (som behandles på Rigshospitalet) varetages behandlingen på Gentofte Hospital. 

Efter en eventuel operation fortsætter behandlingsforløbet hos en praktiserende øre-næse-halslæge.

Ørelidelser

Patienter med mellemørelidelser behandles på Gentofte Hospital. Patienter med indre ørelidelser samt hørenedsættelse behandles med høreapparat på Bispebjerg Hospital eller ved sværere tilfælde på Gentofte Hospital med f.eks. Cochlear Implant mm. 

Svimmelhed samt flyve- og dykkerrelaterede ørelidelser behandles på Rigshospitalet.

​Børn

Børn under 2 år, der skal kirurgisk behandles for deres øre-næse-halslidelse varetages på Rigshospitalet. 

> Børn og bedøvelse​

Vaskulære læsioner

Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi er ansvarlig for Region Hovedstadens team for vaskulære læsioner i samarbejde med en række andre afdelinger på Rigshospitalet samt afdelinger på andre hospitaler i Regionen.
 
Team for Vaskulære Læsioner ​​
Redaktør