Alvorlig øjenulykke - Annette har fået adskillige operationer

​Annette Christiansens liv forandrede sig med ét, da hun faldt på en løbetur. Hun fik en stor sprække på øjenæblet, og det var ikke sikkert, hun ville få synet igen på øjet.

​Annette Christiansen havde netop begivet sig ud på en af sine sædvanlige løbeture, da hun pludselig faldt:

- Jeg var ikke kommet meget mere end 50 meter fra mit hjem, da jeg faldt over nogle ujævne fliser. Jeg havde en mobiltelefon i højre hånd, som jeg brugte som stopur, og den fik jeg i venstre øje, fortæller Annette.

- Da jeg rejste mig op igen, var mit øje helt vådt af blod og væske, og der var simpelthen ikke noget billede, fordi mit øje havde fået så stort et slag. Mit syn var som et splintret spejl, fortæller hun. 

Annettes mand kørte hende til Øjenklinikken på Rigshospitalet - Glostrup. Lægerne forklarede hende, at der var kommet en sprække på lidt over en centimeter på øjenæblet og en stor blødning. Der var risiko for, hun kunne miste synet på det venstre øje, og derfor var det nødvendigt at operere hende hurtigt. 

​Klinikken samlede et operationsteam, som opererede hende den efterfølgende morgen. Teamet syede sprækken i øjenæblet. Men det var langt fra sikkert, hun ville få synet igen på øjet. 

​Stadig helt sort for venstre øje

Da Annette vågnede op efter operationen, var det fortsat helt sort, når hun kiggede med venstre øje. Det skyldtes, at hendes nethinde under uheldet havde løsnet sig helt fra øjets indervæg på grund af det voldsomme tryk, det fik. 

Hun skulle derfor have endnu en operation, hvor lægerne ville forsøge at hæfte nethinden på plads igen. Lykkedes det, kunne det redde Annettes syn. Men det var vigtigt, at operationen foregik på det helt rigtige tidspunkt: ​

- Jeg mødte fastende op på Øjenklinikken to gange og blev sendt hjem igen, fordi det ikke var det rigtige tidspunkt. Min kirurg sagde, at hvis de opererede for tidligt, ville der være risiko for blødning, og så ville de ikke kunne styre det. Og hvis de opererede for sent, var der risiko for, at øjet lavede ardannelse, forklarer hun.​

​God kommunikation med kirurgen hjalp Annette

God kommunikation med hendes kirurg, overlæge Jørgen Villumsen, var med til at hjælpe Annette gennem forløbet:

- Der er ingen tvivl om, at det var rigtig alvorligt med mit øje. Men Jørgen Villumsen har været rigtig god til hele vejen igennem kun at præsentere mig for det, der var mulighed for. Han har ikke belemret mig med, hvad der kunne gå galt, andet end at han har sagt, at det var en meget alvorlig skade, siger hun.

Tolv dage efter den første operation kom det rigtige tidspunkt, hvor Annette kunne blive opereret igen. Under anden operation hæftede lægerne nethinden på plads ved hjælp af laser og ved at sprøjte silikoneolie i hendes øje, som skulle sørge for, at nethinden satte sig fast. Da hun vågnede efter operationen, havde hun fået et billede på øjet. Men synet på øjet var dog forvrænget: ​

- Mit syn svarede lidt til Tivolis spejlsal, hvor folk er lange og har små hoveder, og alle linjer er buede. Det var sådan, jeg så med øjet, siger hun.

​Nethinden løsnede sig igen

Efter den anden operation løsnede Annettes nethinde sig imidlertid igen fra øjenæblet. Silikoneolien havde ikke haft den ønskede effekt. Hun måtte igennem i alt fem operationer, før det lykkedes at fæstne nethinden så den sad rigtigt. 

Fem måneder efter ulykken er Annette blevet frisk nok til igen at gå på arbejde, køre bil, gå til fitness og bære indkøbsposer. Men hun har fået grå stær på det dårlige øjne og skal opereres for det. Det betyder, at hun stadig har gener som fx problemer med at ramme nøglehuller, problemer med at køre bil i mørke, og hun skal generelt bruge mere energi på at orientere sig.

- Jeg føler, at jeg er ved at vænne mig til det syn, jeg har nu, selvom der vil ske endnu en ændring, når operationen for grå stær er overstået. Men jeg fungerer igen, og det er det vigtigste efter at have været sat ud af kraft i næsten et halvt år. Det har til gengæld været en 'øjenåbner', hvis man næsten kan bruge det udtryk, og mine prioriteringer er lidt anderledes nu. Skrøbeligheden i livet har pustet mig i nakken, og det var en skræmmende men også udviklende oplevelse, siger Annette. ​

Redaktør