Information til akutte patienter

​​Her kan du læse om, hvad der kommer til at ske, når du er blevet henvist akut til øjenlægetilsyn

Her ser du et billede af en patient i samtale med Øjenklinikkens personale

​Patientsamtale

​Du er blevet henvist akut til øjenlægetilsyn i vores klinik i Glostrup. Det betyder, at du i dag bliver undersøgt af den vagthavende øjenlæge. Øjenlægen skal tilse alle akutte patienter. 

Det er øjenlægen, som prioriterer i hvilken rækkefølge, de akutte patienter bliver undersøgt. 

Øjenlægen skal besvare telefonopkald og kan have opgaver andre steder i afdelingen. Derfor kan der være ventetid.

Inden du kommer ind til øjenlægen, vil du blive tilset af en sygeplejerske. Ventetiden er aldrig behagelig men forhåbentlig lidt nemmere at acceptere, når der er en forklaring. Du kan eventuelt spørge sygeplejersken om, hvor lang ventetid, du kan forvente.

I forhallen er en café, hvor der også kan købes kioskvarer. Caféen er åben  hverdage kl. 9.00 – 19.00. Ved caféen er en automat, hvor der kan købes mad mm. I automaten kan kun betales med kontanter.

Aftal med sygeplejersken, som tilser dig, hvis du går ned i forhallen. Du kan eventuelt opgive dit mobilnummer.

Men venlig hilsen

Personalet i Øjenklinikken

Redaktør