Planlægning af kliniske studier

​Her kan du læse om, hvordan du kan planlægge kliniske studier

​Planlægning af kliniske studier

Standarder for udførelse af kliniske studier 
For at udvikle og forbedre behandlingen af sygdom udføres videnskabelige undersøgelser og eksperimenter, hvori der indgår frivillige forsøgspersoner indgår. Kliniske behandlingsstudier med lægemidler udføres efter en standard for god klinisk praksis (good clinical practice, GCP). Konsekvensen er, at alle lægemiddelstudier skal udføres efter en standard, som er udviklet for de studier, som lægemiddelfirmaer skal udføre, for at deres nye lægemidler eventuelt kan blive godkendt. Standarden gælder ikke for fx kirurgiske interventionsstudier og observationelle studier.

Videnskabsetisk godkendelse
Alle prospektive biomedicinske forskningsprojekter, der involverer mennesker eller menneskeligt biologisk materiale så som væv, æg og celler skal godkendes af en videnskabset​isk komité​​, inden forskningsprojektet sættes i gang. Retrospektive opgørelser og registerstudier samt analyser af fx digitale billeder, kræver i Danmark ingen godkendelse. Det bør man nævne i et eventuelt manuskript om sådanne studier, idet lovgivningen kan være anderledes i fx USA. En fagfællebedømmer fra fx USA, som vurderer ens manuskript, kan undertiden være uvidende om, at ikke alle lande har samme love og regler.

Certificering
De fagpersoner, som udføres kliniske studier skal i reglen certificeres, dvs. godkendes efter en snævert defineret standard for de specifikke procedurer, de skal udføre i studiet.

Registrering af kliniske studier
Kliniske studier skal, for siden at kunne offentliggøres i de bedre videnskabelige tidsskrifter, registreres i en offentlig database. Hensigten er at skabe et overblik over, hvad der udføres af studier, således at det samlede overblik videnskabelige forsøg ikke skævvrides af fx manglende offentliggørelse af forsøg med et uønsket udfald. Den mest benyttede database er http://www.clinicaltrials.gov. ​Registreringskravet var oprindeligt begrænset til lodtrækningsopdelte behandlingsstudier (randomiserede interventionelle studier), men senest har en række videnskabelige tidsskrifter udbredt kravet til også at omfatte ikke-randomiserede studier. Der er ambitioner om også at kræve lagring af rådata i sådanne databaser efter afslutning af studiet.

Der findes følgende ICMJE-godkendte registreringsdatabaser:
http://www.actr.org.au (Australien)
http://www.clinicaltrials.gov​ (USA)
http://isrctn.org​ (UK)
http://www.umin.ac.jp/ctr/index/htm (Japan)
http://www.trialregister.nl/trialreg/index.asp (Nederlandene)
Opdatede oplysninger om registreringspraksis findes på http://www.iovs.org/misc/author.shtml.​

Design
Kliniske studier er meget kostbare, navnlig interventionsstudier, som næppe kan laves for mindre end 1 million kroner. Forskerne skyldes de involverede patienter og de instanser, som finansieres studierne, at udføre forskningen, så den er tiden og pengene værd. Der kan ikke ofres for megen omhu forsøgets design. Der kan findes vejledning hos blandt anden Centre for Statistics in Medicine.

Statistik
Den statistiske analyse af et klinisk interventionsstudie skal være planlagt på forhånd. Man kan ikke tillade, at der fiskes efter tilfældige statistiske signaler, når der fx står en lægemiddelgodkendelse eller -forkastelse på spil. Skulle der blive iagttaget noget uve​ntet, som ligner en værdifuld terapeutisk effekt, må der laves et nyt studie baseret på den af det første studie genererede nye arbejdshypotese. Statistisk kundskab skal altså inddrages i selve designet af et studie. Læs mere hos Centre for Statistics in Medicine og hos Martin Bland.​

Rapportering
Beskrivelsen af videnskabelige studiers udfald er genstand for stigende dokumentationskrav. Derfor bør man allerede under planlægningen af et studie sættes sig ind i de gældende standarder for rapportering af kliniske studier.​

Dokumentationskrav
Forskningsresultater skal kunne dokumenteres med originale dokumenter, fx. patientjournaler og billeddata. Sygehuse har journalsystemer og sideordnede systemer, fx billeddatabaser, som teknisk set er en del af patientens journal. Undertiden beslutter sygehuse at destruere journaler, hvis de fx er mere end 10 år gamle og det er blevet for dyrt at have dem på lager. Sørg derfor for, at der er sikkerhedskopier af originaldata på sygehuset, som bør have systemer til opbevaring og genfinding af sådanne data. Dokumentationskravet kan blive aktuelt, hvis der bliver rejst tvivl om et projekts videnskabelige redelighed. Man kan lære en masse om problematikken ved at læse om en sag, hvor det gik rigtig galt.

Fondsansøgninger
Manglende statistisk baseret dimensionering og relevant analyseplan er en hyppig årsag til forkastelse af fondsansøgninger. Find hjælp hos St George's University of London.​ 

 ​

Redaktør