Evidensbaseret behandling af øjensygdomme

​Hvilken behandling er egentlig bedst til specifikke sygdomme?

Målet med evidensbaseret behandling er i så vidt omfang som muligt at basere behandlingern på forskningsresultater, således at man vælger den behandling med størst mulig effekt og laveste risiko for komplikationsbivirkninger

Evidensbaseret behandling af øjensygdomme

Hvilken behandling er egentligt bedst til specifikke sygdomme? Målet med evidensbaseret behandling er i så vidt omfang som muligt at basere behandlinger på forskningsresultater, således at man vælger den behandling med størst mulig effekt og laveste risiko for komplikationer/bivirkninger. Forskningsindsatsen indenfor evidensbaseret behandling falder i to hovedgrupper: 1) udførelsen af forskerdrevne randomiserede studier og 2) systematisk overblik og analyse af videnskabelig litteratur.

Antiinflammatorisk behandling efter grå stær operation

Dette studium er et stort forskerdrevent randomiseret studium, hvor der trækkes lod mellem forskellige typer af antiinflammatorisk behandling efter grå stær operation. Grå stær er en hyppig øjensygdom, der primært ses i den ældre del af befolkningen. Sygdommen kan helbredes med en øjenoperation. Der udføres ca 60.000 grå stær operationer i Danmark om året, heraf ca 12.000 på Øjenklinikken, Rigshospitalet. Det er vigtigt, at kontrollere ophelingsprocessen efter grå stær operation idet for kraftig inflammation kan medføre permanent skade på øjet og dermed synet. I studiet trækkes lod om tre typer af antiinflammatorisk behandling: ingen øjendråber – i stedet gives depot af binyrebarkhormon under øjets slimhinde, 1 type øjendråber med NSAID, eller 2 typer øjendråber (hhv NSAID og binyrebarkhormon). Målet er at finde ud af om patienterne kan undgå at skulle dryppe øjnene i flere uger efter operationen eller om det er nødvendigt at dryppe med en eller flere typer øjendråber. Studiet udføres som phd-studium af phdstuderende Jesper Høiberg Erichsen sammen med Lars Holm, der er leder af grå stær team på Øjenklinikken, Rigshospitalet. Resultaterne af studiet forventes at være klar i slutningen af 2019/starten af 2020.

Grå stær og døgnrytmen

Kroppens indre ur skal jævnligt justeres i forhold til solens gang på himlen og det sker ved hjælp af særlige celler i øjets nethinde, der skal stimuleres med blåt lys. Netop blåt lys blokeres af grå stær, og min forskergruppe har vist, at personer med mere udtalt grå stær har en dårligere døgnrytme og bruger mere sovemedicin end personer uden grå stær. Man har været i tvivl om en særlig type linseimplantater, der bruges ved grå stær operation kan påvirke døgnrytmen i negativ retning. Vi iværksatte derfor et phd-studium ved læge Adam Elias Brøndsted, som kunne vise, at øjets linses naturlige aldringsprocesser har større betydning for døgnrytmen end de implantatlinser, der bruges ved grå stær operation. Vi har også vist at ældre personer med dårlig døgnrytme har god gavn af bedre indendørs belysning.

Systematiske reviews og meta-analyser

Systematisk gennemgang (review) af videnskabelig litteratur med en samlet analyse (meta-analyse) af resultaterne fra alle publicerede studier om et givent emne er et meget stærkt værktøj til dels at skabe et overblik over mange og ofte modstridende studier og dels til at påvise emner, hvor man enten ikke behøver at udføre flere studier, fordi der er rigelig viden eller til at påpege emner, hvor der mangler viden. Resultaterne af disse studier fra min forskergruppe har ændret på behandlingen af grå stær i Danmark.

Øjensygdomme hos børn

Heldigvis er øjensygdomme hos børn sjældne, men de griber ofte forstyrrende ind i synsudviklingen og nogle gange påvirker de hele barnets udvikling. Det er således vigtigt at erkende og behandle sygdommen så tidligt som muligt. Min forskergruppe har særligt fokus på grå og grøn stær i barnealderen og på den påvirkning som disse sygdomme har på synet og barnets almene udvikling. Disse forhold undersøges nærmere i et phdstudium ved læge Moug Al-Bakri, der starter i efteråret 2018, samt i et forskningsprojekt, der udføres i 2018 af lægestuderende Mathias Møller Hansen og af læge Asrin Rasul. Resultaterne fra disse forskningsprojekter forventes i løbet af 2019 og de følgende år. Vi har indtil videre vist at en særlig type af grå stær, der blot giver en meget lille prikformet forandring på øjets linse faktisk er forbundet med forstyrrelser i den generelle udvikling af øjet, og at familier til børn, der opereres for grå stær har behov for ganske hyppige opfølgende kontroller og at familierne skal bruge 1-2 måneder samlet på kontroller på hospitalsbesøg frem til barnets skolestart. Grå stær hos børn er således indgribende i både barnets og familiens hverdag.

Nærsynethed hos børn er et særligt fokuspunkt idet nærsynethed er den hyppigste øjensygdom hos børn og at der flere steder i verden er påvist en markant øget forekomst af nærsynethed. Phd-studerende Mathias Hvidtfelt Hansen undersøger hvilke faktorer, der påvirker udviklingen af nærsynethed fra 11 til 16 års alderen, herunder fysisk aktivitet og skærmbrug. Fra efteråret 2018 vil phd-studerende Anders Hvid undersøge om man kan forebygge udviklingen af nærsynethed med øjendråber. 

Line Kessel






Oversigten er ajourført december 2018

Redaktør