Scapula alata / Englevinge

​Når skulderbladet vinger ud fra kroppen, kaldes det på dansk for en englevinge (scapula alata).

Henvisning

Henvisning til fysioterapi sker via egen læge eller speciallæge i reumatologi på Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Rigshospitalet - Glostrup.

Formål med fysioterapi

Behandlingen sigter mod at patienten opnår bedre skulderfunktion. Fysioterapeuter med specialviden i behandling i scapula alata undersøger og analyserer skulderfunktionen og varetager den efterfølgende behandling. 

Fysioterapeuten informerer om årsagssammenhænge og virkning, samt om behandlingsforløbet. Dette er med henblik på, at patienten får indsigt i egen situation og kan forholde sig hertil. ​​

Hyppighed af fysioterapi

Patienten får en tid hos fysioterapeuten ca. hver 4.-5. uge. I begyndelsen af forløbet vil patienten dog blive indkaldt oftere. Der skal afsættes ca. 45 minutter til hvert besøg. Behandlingen kan strække sig over flere måneder og i gennemsnit over 14 måneder. 

Undersøgelser, rådgivning og behandling

Undersøgelse og information om behandling gives af en fysioterapeut. Måltagning og tilpasning af skulderbandage (brace) gives ved bandagist og fysioterapeut. Patienten modtager instruktion og vejledning i specifikke øvelser for skulderens muskler, som skal udføres dagligt hjemme af patienten.



Redaktør