Leddegigt

Leddegigt (rheumatoid arthrit) er en kronisk betændelsestilstand i kroppens bindevæv. Ved leddegigt angribes ledhinden i led, seneskeder og slimsække.

Henvisning

Den reumatologiske læge kan henvise patienter, der har problemer med at udføre hverdagsaktiviteter, har behov for vejledning i ledaflastning, instruktion i håndøvelser, skinnebehandling samt hjælpemidler. 

Formål med ergoterapi

Ergoterapeuten behandler og rådgiver patienten i forbindelse med sygdommen. Målet er at bevare patientens evne til at udføre daglige aktiviteter med henblik på at fastholde en fungerende hverdag.

Hyppighed af ergoterapi

Ambulant:
1- 3 gange af ca. 1 times varighed.

Indlagt
Individuelt under indlæggelsen. ​​

Undersøgelser, rådgivning og behandling

Ergoterapeuten afdækker sammen med patienten dennes evne til at udføre hverdagsaktiviteter og giver information om relevante ergoterapeutiske tiltag: vejledning i ledaflastning, instruktion i håndøvelser, skinnebehandling samt hjælpemidler.



Redaktør