Jean måtte indse, at genoptræning kræver tålmodighed

​Efter Jean Baptiste Kühl blev ramt af en blodprop, har han fået nedsat kraft og følesans i højre side, og han kan derfor ikke bruge sin højre arm og ben ordentligt. Han har endnu ikke affundet sig med, at hans tilstand har ændret sig, og han træner under sin indlæggelse med fysio- og ergoterapeuter for blandt andet at komme til at gå igen.

​Jean Baptiste Kühl har erkendt, at det kræver mange timers fysio- og ergoterapeutisk træning og stor tålmodighed, før han når så langt at hans højre side bliver velfungerende igen. Sammen med terapeuterne sætter Jean derfor små mål for 14 dage ad gangen for de ting, som Jean skal træne. I starten er målene helt basale, som for eksempel at vaske sig selv. Herefter bygges der på hen ad vejen. Målene er lagt ud fra, hvad der er realistisk at nå, og som det vurderes, at Jean kan blive selvstændig i. 

Selvom Jean nødigt vil indrømme det, fortæller han, at han kan være lidt af en dovenhund en gang imellem. 

- Det er jo lettere bare at bruge den raske hånd eller det raske ben i stedet for at træne den dårlige side, siger Jean. 

Frustrerende ikke bare at kunne gøre som man plejer 

Jean fortæller, at han synes, det er en meget dum og uvenlig sygdom, han er blevet ramt af. 

- Min sygdom giver jo et afbræk, som jeg ikke rigtig kender til. Det er uventet og ubehageligt, fortæller Jean.

Jean forklarer, at han er en utålmodig mand, og at han konstant var aktiv og i gang med at lave noget, inden han blev ramt af blodproppen. Hvis han vil komme til det igen, har Jean indset, at det er ham selv, der skal gøre det hårde arbejde med at træne sig op.

Jean har en fast fysioterapeut tilknyttet, der træner med ham. Han synes, fysioterapeuten er meget dygtig, da hun er meget kontant og sætter krav til ham.

- Jeg trives bedst med, at der er kontant afregning, for jeg er selv på samme måde. Det er godt at få et skub en gang imellem. Min fysioterapeut har sagt til mig, at det er mig selv, der bliver nødt til at gøre arbejdet. At fremskridtet kommer fra en selv. Derfor træner jeg også selv mit højre ben og arm ved blandt andet at køre op og ned ad gangene i kørestolen, forklarer Jean. 

Jean fortæller samtidig, at fysioterapeuten også er god til at forklare formålet med de øvelser de træner, så han får en forståelse af, hvad øvelserne gør nytte for. ​

Genoptræning kan være andet end hårdt arbejde

Som en del af Jeans genoptræning under hans indlæggelse, træner han ikke kun sin fysik med fysioterapeuterne. Når man bliver ramt af en blodprop skal hjernen ofte genoptrænes blandt andet i at udføre almindelige dagligdagsaktiviteter. Det hjælper ergoterapeuterne på ​​Klinik for Ergo- og Fysioterapi med at genoptræne.

Jean deltager derfor blandt andet på et ugentligt køkkenhold, hvor tre-fire patienter laver mad sammen med ergoterapeuterne. Her træner patienterne deres færdigheder i at skære, skrælle og piske i et træningskøkken. Jean er glad for at deltage på køkkenholdet, hvor han bliver aktiveret og samarbejder med andre indlagte patienter, der har lignende problemer. 

- Det er rigtig sjovt. Vi lærer hinanden at kende, vi lærer stedet at kende, og det er en god ting, at der er sådan et tilbud, siger Jean.

Tager en dag ad gangen 

Jean er meget glad for det personale, han har mødt på Glostrup Hospital (nuværende Rigshospitalet​ - G​lostrup), og vil gerne rose plejepersonalet og de læger og fysio- og ergoterapeuter, som har hjulpet ham. Det eneste han beklager en smule er, at selvom han dagligt får besøg af sin familie, går tiden meget langsomt på hospitalet. Han glæder sig derfor til, at han bliver udskrevet. 

- Efter jeg er blevet pensionist, har jeg brugt meget tid på blandt andet at lave havearbejde og gå lange ture. Men om det bliver muligt fremover er svært at sige, fortæller Jean.

Jean tør ikke forudsige, hvordan han tror, fremtiden kommer til at se ud. Han tager derfor en dag ad gangen.

- Jeg er blevet klar over, at der ikke sker noget stort fremskridt med et knips. Det er et lille bitte, bitte skridt jeg tager ad gangen, Men det virker også. Jeg kan mærke en lille smule forskel, så det bliver forhåbentlig bedre på et tidspunkt, siger Jean. ​


Redaktør