Forskningsprojekt om indsats efter højdosis af kemoterapi

​Projektet undersøgte, hvorvidt det er muligt at minimere komplikationerne til behandlingen ved at optimere indsatsen i forhold til hver enkelt kendt komplikation. Indsatsen rettedes mod at reducere kvalme, reducere forbruget af morfika, optimere behandlingen af gastro-intestinal mucositis, reducere overhydrering, undgå parenteral ernæring, øge den fysiske aktivitet og træning hos den enkelte patient fra diagnose, under ambulant behandling samt under højdosisforløbet. 40 patienter inkluderedes i projektet.
Titel: Optimeret tværfaglig indsats til patienter i højdosis kemoterapi med stamcellestøtte (HD-ASCT).

Baggrund, formål og metode

Højdosis kemoterapi og autolog stamcelletransplantation (HD-ASCT) benyttes til behandling af hæmatologiske sygdomme som maligne lymfomer, myelomatose og amyloidose. Inden behandling med HD-ASCT modtager patienterne ambulant initial behandling i 10-12 uger. Behandlingsforløbet varierer afhængigt af sygdom, individ og dosisrespons. Infektioner, smerte, oral mucositis (mundbetændelse), kvalme og diaré er almindelige bivirkninger til behandlingen. Sammen med tab af fysisk funktion udgør komplikationerne og bivirkningerne forårsaget af behandlingen en alvorlig byrde, som kan begrænse rehabilitering til almindelig daglig livsførelse og tilbagevenden til arbejde. Den samlede konsekvens er lang hospitalisering og behov for længerevarende intensiv fysisk genoptræning.

Formål med den tværfaglige indsats

Accelererede patientforløb er med stor succes implementeret i forskellige felter indenfor kirurgien, men er endnu ikke afprøvet inden for de medicinske specialer.  Patienter der gennemgår HD-ASCT er kendt for både under og efter behandlingen at miste fysisk funktion samt at lide under multiple komplikationer under og efter indlæggelsen relateret til behandlingen. 
I samarbejde med Professor Henrik Kehlet afprøvedes konceptet ”optimerede patientforløb” på medicinske patienter, der gennemgik HD-ASCT på Rigshospitalet mhp. at minimere komplikationer til behandlingen. Indsatsen var multidiciplinær og inkluderede læger, sygeplejersker, diætister, fysioterapeuter samt ledere. 

Formål med den fysioterapeutiske indsats

Formålet var, at vurdere, hvorvidt de eksisterende fysioterapeutiske tilbud på hospitaler i Danmark, der behandlede hæmatologiske patienter i højdosis kemoterapi levede op til kravene i Kræftplan III (2012), og hvorvidt de var i overensstemmelse med den aktuelle evidens.

Metode
  • Litteraturstudie i forhold til evidensbaseret fysisk træning til patienter i behandling med HD-ASCT.
  • Spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt fysioterapeuter ansat på landets 6 hospitaler, som varetog HD-ASCT behandlingen af patienter (Rigshospitalet, Herlev, Roskilde, Odense, Århus og Aalborg). Der blev spurgt ind til hvilken fysioterapeutisk behandling og hvilke træningsmuligheder der blev tilbudt indlagte hæmatologiske patienter.

2.   At undersøge patientsikkerheden og gennemførbarheden af et fysisk træningsprogram bestående af hjemmebaseret fysisk selvtræning under ambulant kemoterapi samt en superviseret træningsintervention mandag til fredag á 30-40 minutters varighed under indlæggelse til HD-ASCT.
Metode
  • Ugentlig registrering af test- og træningsrelaterede skader/bivirkninger.
  • Fastholdelse af træningsprogram under ambulant kemoterapi ved registrering af træning i træningsdagbog.
  • Antal deltagelser i superviseret træning under indlæggelse blev registreret ved fysioterapeut.

3.   At udarbejde retningslinjer for fysisk træning i forhold til frakturrisiko, trombocyttal og feber. 
Metode
  • Litteraturstudie samt udarbejdelse af konsensus for fysisk træning i samarbejde med hæmatologer.

4.   At udvikle et fysisk træningsprogram til patienter i behandling med HD-ASCT, som modvirkede tab af fysisk funktion.
Metode
  • Udarbejdelse af træningsprogrammer samt måling af 30 sek. rejse-sætte-sig, 6 min. gangtest, maximal isometrisk knæekstension og Aastrand-Rhyming ergometercykeltest 1-2 uger efter diagnose, ved indlæggelse til HD-ASCT, ved udskrivelse samt 2 mdr. efter udskrivelse.

Ny viden

Den fysioterapeutiske behandling af hæmatologiske patienter på de 6 danske hospitaler, som behandlede patienter med højdosis kemoterapi og stamcellestøtte, levede ikke op til anbefalinger fra Kræftplan III (studie 1). Der var stor forskel på den fysioterapeutiske normering på de forskellige hospitaler. Resultatet af undersøgelsen pegede på, at fysisk aktivitet ikke var højt prioriteret på danske hospitaler, der behandler hæmatologiske patienter, og der blev typisk først sat ind med fysisk træning, når funktionsevnenedsættelse er indtrådt. 
Der savnedes retningslinjer for fysisk træning i relation til blodværdier og feber. Ligeledes manglede der viden om fysisk trænings helbredende effekt, hvor hårdt og hvor længe man skal træne, når man allerede har en alvorlig sygdom samt hvordan man får patienter til at træne på egen hånd, uden en behandler ved sin side.
Testene, træningsprogrammet, de nye retningslinjer for trombocyttal, scoring af frakturrisiko og vurdering af feber viste sig at være gennemførbare og patientsikre og der blev ikke registreret alvorlige træningsbivirkninger (studie 2 og 3).
Deltagelse og vedholdenhed i forhold til træningsprogrammet var høj (studie 2).
To måneder efter udskrivelse var der ingen signifikant nedsat fysisk funktion sammenlignet med ved diagnose (studie 4). Upublicerede resultater viste: 30 sek STS: mean diff [CI] 2,14 [-4,91 – 0,64], p = 0,12; 6 min gangtest, m: mean diff [CI]1,26 [-39,4 – 36,88], p = 0,95; Sub-maximal aerobisk kapacitet, Aastrand-Rhyming, ml/kg/min: mean diff [CI]-1,25 [-2,65 – 5,15], p = 0,51.
At inddrage ledelsen på hæmatologisk afdeling var afgørende for at skaffe træningsrum i afdelingen.
At inddrage hæmatologer, sygeplejersker og diætister var afgørende for at patienterne mødte op til træning.             

Om forskeren

  • Nina Høgdal er deltidsansat som forskningsterapeut ved Klinik for Ergo-og Fysioterapi på Rigshospitalet, Blegdamsvej, hvor hun er involveret i en bred vifte af projekter med rehabilitering som omdrejningspunkt.
  • Nina er derudover faglig leder af Enhed for Kræftrehabilitering, Rigshospitalet Blegdamsvej samt ansat som lymfødemfysioterapeut i Klinik for Ergo- og Fysioterapi.  Hun er uddannet fysioterapeut siden 1985, master i Helsefagvitenskap ved Oslo Universitet og har skrevet speciale om funktionel status og helbredsrelateret livskvalitet hos patienter med cancer cavi oris og cancer oropharyngis ved start af strålebehandling. Nina har været ansat i Klinik for Ergo- og Fysioterapi siden 1996.

Bagom forskningsprojektet

40 patienter i behandling for malignt lymfom eller myelomatose har indgået som forsøgspersoner i studierne og projektet er udført i Klinik for Ergo- og Fysioterapi, Rigshospitalet Blegdamsvej i samarbejde med hæmatologisk klinik, finsencentret, Rigshospitalet.  

Link til artikler:

Høgdal N, Bartels FR, Smith NS, Kjeldgaard HG, Nexø C, Sjögren P, Kehlet H, Gørløv JS. Fysisk rehabilitering I forbindelse med behandling af hæmatologiske sygdomme. Fysioterapeuten 2015. 01: 34-39.

               
 



Redaktør