Afsnit 5092 - Børneergo- og fysioterapi - Blegdamsvej

I ambulatoriet i afsnit 5092 undersøges, testes og behandles børn, der er henvist fra et af børneambulatorierne, i ergo- og fysioterapeutiske undersøgelser af barnets udvikling.
Børnene har typisk funktionsnedsættelser med hovedårsag indenfor neuropædiatri, reumatologi, onkologi og ortopædi. Ergoterapeuterne behandler også børn med oralmotoriske-, sansemotoriske-, finmotoriske- og ADL- vanskeligheder. 

I vurderingen af børnene indgår ofte standardiserede tests, som en del af den samlede udredning, samt observationer i forbindelse med alderssvarende aktiviteter. I forbindelse med undersøgelse eller kontrolbesøg, får forældrene ofte råd og vejledning fra både ergo- og fysioterapeuter. Hvor fysioterapeuternes fokus bl.a. ligger i håndtering og motorisk stimulation af barnet, fokuserer den ergoterapeutiske indsats på, hvordan forældrene kan fremme barnets færdigheder i dagligdagen.

Som led i udredningen vurderes ligeledes barnets behov for fysioterapi og ergoterapeutisk intervention. Har barnet et behov henvises der til fysio- og eller ergoterapi i barnets hjemkommune. 


Redaktør