Registerstudie

Hvad er et registerstudie?

Registerstudier er retrospektive studier, hvor data er indsamlet på forhånd og samlet i et register. De indebærer oftest omfattende statistiske analyser, da mængden af data er stor. Typen af data kan være al information, der bliver systematisk indsamlet i det offentlige sundhedssystem og er derfor enormt forskelligt. 

Registerstudier kan umiddelbart virke lettere at gå til end kliniske studier, fordi data allerede er indsamlet. Ikke desto mindre ligger der et betydeligt stykke arbejde i at få tilgang til data, behandle data, lave statistiske analyser og efterfølgende skrive det til en artikel.

De forskellige registrer 

Dataene er samlet i forskellige registrer. 
  • De store landsdækkende registrer som fx Landspatientregisteret eller cancerregisteret, som begge administreres af Sundhedsdatastyrelsen
  • Mere fagspecifikke registrer, som dem der hører ind under Regionernes kliniske kvalitetsprogram (RKKP). 
Vi har i Danmark exceptionelle gode muligheder for at lave registerstudier af høj kvalitet på grund af de store mængder data, der bliver indsamlet. Fordi data i de enkelte registrer er tilknyttet patienternes personnummer, kan man ofte koble de forskellige registres informationer sammen og via CPR-registeret få information om eventuel emigrering eller død. 

Databehandling tager tid

Der ligger et stort arbejde i at få overblik over udleveret data og behandlet det sådan, at der efterfølgende kan laves statistiske beregninger. Processen er ofte mere tidskrævende, end man første omgang forestiller sig. Selvom dansk registerdata har den højeste kvalitet på verdensplan, skal man være opmærksom på, at der kan forekomme ukomplette data og misklassifikation.

De statistiske beregninger

Har du ikke tidligere erfaringer med statistiske beregninger er det en god idé at alliere dig nogen, som har. Det kan være en anden forsker, der har erfaring med den slags beregninger, du skal lave, men der er også mulighed for at tilknytte eksterne uddannede statistikere, dog ofte mod betaling.

Sådan ansøger du om adgang til data

Ansøgningen om data vil i de fleste tilfælde foregå gennem Sundhedsdatastyrelsen, RKKP, eller Danmarks Statistik. 

  • Skab overblik over data
    Data er af forskellige årsager sjældent kodet på en overskuelig måde, og det er derfor vigtigt, at du i forbindelse med ansøgningen skaber dig et overblik over, hvilke data man skal bruge til sit studie, og hvordan de er registreret/kodet.  Det er afgørende at få skabt dette overblik, fordi man ellers let kan komme til at mangle data, man troede, man havde ansøgt om.

  • Søg i god tid
    Det er vigtigt, at sætte tid af til at lave et grundigt forarbejde, inden man ansøger om data. Der er ofte lange svarfrister på dataansøgninger, og det kan forsinke projektet betydeligt, hvis man ikke får ansøgt korrekt i første omgang. 

  • Få godkendelse til opbevaring af data
    I mange tilfælde skal man have godkendelse af Datatilsynet til at opbevare dataene, inden man kan ansøge om dem. Godkendelse af en dataanmeldelse til Datatilsynet tager oftest 2-4 måneder. I nogle tilfælde skal man desuden have en godkendelse fra Styrelsen for patientsikkerhed til at bruge dataene i et projekt. Dette skal man derfor også være opmærksom på. Se i øvrigt afsnit om Datatilsynet og dataanmeldelse.



Redaktør