Den første artikel

Overordnet opbygning

Langt de fleste videnskabelige artikler er opbygget efter IMRaD modellen. Det vil sige, at de indeholder et introduktionsafsnit, et metodeafsnit, et resultatafsnit, et diskussionsafsnit og en konklusion i nævnte rækkefølge.

  • Introduktionsafsnittet skal indeholde baggrunden for det studie, man vil præsentere. Herunder hvad der tidligere er blevet undersøgt og fundet i relation til studiet, men også hvad der mangler at blive undersøgt. Dette skal gerne lede over i formålet med ens eget studie.

  • Metodeafsnittet skal beskrive, hvordan man har udført studiet, inkl. hvilket materiale der indgår, hvordan det er blevet undersøgt, og hvilke definitioner man har foretaget. Metodeafsnittet underopdeles ofte efter hvilken type studie man har udført. Har man for eksempel lavet et studie med mange statistiske beregninger, er der som regel et underafsnit for dette alene. Metodeafsnittet skal være lige præcist så langt, at andre kan gentage studiet ud fra, hvad man har skrevet skal, men man skal undgå overflødige detaljer.

  • Resultatafsnittet skal indeholde, hvad man har fundet i sit studie. Det skal skrives i et sammenhængene sprog og ikke blot være en opremsning. I den forbindelse er ofte en god idé at præsenterer de mest relevante resultater og derudover henvise til tabeller og figurer.

  • Diskussionsafsnittet skal indeholde en diskussion af studiet og studiets resultater. Den skal relatere studiet og resultaterne til tidligere fund og evt. forsøge at forklare uoverensstemmelser. Desuden skal det indeholde en diskussion af studiets begrænsninger. Eksempelvis en diskussion af eventuelle bias i studiet. 

  • Konklusionen er en del af Diskussionsafsnittet og skal indeholde en konklusion af artiklen og studiet som helhed.
Det er afgørende at holde elementerne i de enkelte afsnit adskilt, således at man ikke præsenterer resultaterne i andre afsnit end resultatafsnittet, eller begynder at diskuterer metode eller resultater før i diskussionsafsnittet. På den måde sikrer man, at læserne altid ved, hvor de kan finde hvilke informationer og ikke mister vigtig viden på vejen.

Det er en god idé at læse en del andre artikler og på den måde få en forståelse af opbygning og indhold, før man selv går i gang med ens egen artikel. 

Titlepage (Forside)

Artiklens forside skal have følgende informationer:
  • Titlen på artiklen
  • Navnene på de forfattere (forskere) der har skrevet artiklen 
  • Angivelse af hvor forfatterne er tilknyttet
  • Hvem der er ”corresponding author”. Corresponding author er den, som eventuelle henvendelser skal rettes til og er oftest førsteforfatteren eller sidsteforfatteren, men det kan være hvem som helst af forfatterne.

Forfatternes rækkefølge på Title page 

Som udgangspunkt angives forfatterne i rækkefølge ud fra, hvem der har bidraget mest til udarbejdelsen af artiklen. Det er dog sjældent fuldstændig entydigt, i hvilket omfang den enkelte har bidraget, og derfor kan der godt opstå uenigheder om forfatterrækkefølgen blandt forfatteren. Det er derfor en god idé at snakke med sin vejleder om forfatterrækkefølgen tidligt i processen. Sidsteforfatteren er som udgangspunkt hovedvejlederen og dermed den overordnede ansvarlige for studiet.

Abstract

Alle videnskabelige artikler skal indeholde et abstract. Et abstract er en kort opsummering af artiklen på maks. 250 ord (det kan variere fra forlag til forlag). Abstractet skal overordnet indeholde de samme elementer som artiklen blot i kondenseret form. Introduktionen, som i et abstract kaldes background, indeholder derfor ofte blot formålet med studiet, og diskussionen reduceres til konklusionen. Det er vigtigt at bruge tid på at skrive et godt abstract, da stort set altid vil være den første del af artiklen, der bliver læst, i mange læseres tilfælde også den eneste del.

Figurer og tabeller

Det er ofte relevant at bruge figurer og grafer til at fremvise sine resultater. 
Det er vigtigt at henvise til figurerne i teksten, når man præsenterer resultaterne, der er angivet i figurerne. Det gøres ved at efterfølge sætningen med en parentes som her: (Fig. 1). Det samme gør sig gældende for tabeller. 

Når man bruger tabeller, er det vigtigt, at de ikke kun indeholder den samme information som angives i teksten. Hvis man kan præsentere alle resultater anskueligt og sammenhængende via tekst er en tabel ikke nødvendig, men hvis man har mange resultater kan tabeller bruges for undgå opremsning i resultatafsnittet.

Både figurer og tabeller skal kunne aflæses separat fra artiklens øvrige tekst. Det vil sige, at de skal have en titel, der beskriver indholdet og evt. fodnoter, der eksempelvis angiver betydningen af forkortelser. I artikler indsætter man figurer og tabeller under en selvstændig overskrift til sidst i manuskriptet.

Referencer

I en videnskabelig artikel angiver man kilder/referencer til alle udsagn, der ikke er almindelig viden. En reference er oftest et tidligere studie, en lærebog, eller en rapport. Der kan være forskellige krav til, hvordan man skal angive referencer, men i de fleste tilfælde angives de efter en sætning med et tal opløftet eller i parentes. 

Referencelisten

Til slut i artiklen, lige inden tabellerne og figurerne, indsættes en liste over de anvendte referencer. Der kan ligeledes være forskellige krav til referencelister, men oftest angives de således:

  • Henvisning til andre studier: De tre første forfattere, titlen på studiet, og tidsskriftet det er udgivet i, volume, issue, og pages. 

  • Henvisninger til en bog eller kapitel: De tre første forfattere, titel, forlag, udgivelsesår og ISBN. 

  • Henvisning til en rapport: Findes den online angives den oftest som minimum med titel, URL-adresse, dato for besøg af siden. 

  • Ikke engelske titler efterfølges med en engelsk oversættelse angivet i firkantede parenteser [...].
Brug af referenceprogrammer kan lette arbejde med angivelse af referencer betydeligt. Eksempler herpå er Mendeley og EndNote.

Interessekonflikter og fondsstøtte

Det er oftest et krav at angive en erklæring om interessekonflikter og fondsstøtte. Hvis det er ens første artikel har man sjældent selv nogle interessekonflikter, men eventuelle interessekonflikter fra medforfattere på artiklen skal også angives.

Hvis man selv eller en medforfatter har fået støtte fra en fond specifikt til arbejdet med den pågældende artikel skal dette ligeledes angives. Dette har dels til funktion ar anerkende fonden, der har givet støtte, men er desuden vigtig at angive da det også kan indbefatte eventuelle interessekonflikter.

Erklæringer om interessekonflikter og fondsstøtte angives under selvstændige overskrifter. Oftest lige inden referencelisten. Hvis der er ikke er interessekonflikter eller fondsstøtte, er det her i de fleste tilfælde tilstrækkeligt at angive ”The authors declare no conflicts of interest” og ”No funding”.





Redaktør