Gasgangræn og nekrotiserende bløddelsinfektioner - visitation til trykkammer

Vejledning i visitation til trykkkammer i forbindelse med gasgangræn og nekrotiserende bløddelsinfektioner.

​​

 

Rationale
Gasgangræn - clostridie myonekrose er en anaerob infektion hvor der produceres bl.a. alfa-toxin som er hæmolytisk og vævsnekrotiserende, samtidig udvikles gas i vævet. HBO standser produktionen af vævstoxiner og virker bakteriostatisk eller baktericidt på clostridier. HBO reducerer mortaliteten og amputationsfrekvensen reduceres fra 50 procent til 20 procent i større serier. HBO er indiceret, når der er foretaget primær skånsom kirurgisk sanering, hvor der er udtaget biopsi til bestemmelse af clostridier og der er institueret antibiotisk terapi.

Nekrotiserende bløddelsinfektioner, Fourier gangræn og non-clostridiel myonekrose skyldes enterobacteriacae og en blandet aerob og anerob infektion. Den primære behandling er antibiotika og kirurgisk sanering. HBO virker bakteriostatisk og understøtter overlevelsen af marginalt oxygeneret væv. HBO er indiceret, hvis infektionen breder sig trods adækvat kirurgisk behandling.

Visitation
Patienter med gasgangræn og udvalgte patienter med nekrotiserende bløddelsinfektioner efter konference med HBO-lægen. HBO-lægen konfererer med den relevante kirurgiske afdeling.

Optageområde
Hele Danmark

Primær behandling
Kirurgisk og antibiotisk behandling startes i primære afdeling. Ved gasgangræn skal man søge at få et mikrobiologisk svar hurtigst muligt.

Transport
Kørsel 1 med lys og horn med lægeledsagelse. Helikopter fra området uden for Sjælland og Lolland-Falster. Patienter med gasgangræn kan forventes at blive cirkulatorisk ustabile under transporten.

Patienttal
2 pt. pr. år.

HBO behandlinger
5 pr år. 4 behandlinger sker i stort trykkammer i samarbejde med Søværnet.

Indvisitation til Rigshospitalet
Patienten modtages i Traumecentret af HBO lægen og den relevante kirurg, som undersøger patienten og beslutter om der skal foretages kirurgi før tryksætning.

Der tages stilling til paracentese og røngten af thorax.

Herefter tryksættes patienten.

HBO behandlingsprofil
Ved tryksætning af patient, som kræver hjælper i kammeret, anvendes norsk tabel 6, varighed 4,5 timer.

Ved efterbehandlinger af patient, som ikke kræver hjælper i kammeret anvendes 90 minutter på 2,8 ATA ren ilt.

Overvågningsniveau
Patienten vil normalt være indlagt i ABD-intensiv afdeling i 4 dage. Herefter lægges patienten i den relevante kirurgiske afdeling (C eller U) i 2 dage for herefter at blive overflyttet til stamsygehuset.

Indlæggelsestid
Indlæggelsestiden vil være afhængig af det kirurgiske behov, da HBO-behandlingen vil finde sted i indlæggelsens første døgn.

Efterbehandling
Ingen.

HBO-enheden vil søge opløsninger om det videre forløb via journalmateriale.


 

 

Redaktør