​​

Hænder og håndled

Håndsektionen varetager både akutte og planlagte operationer af hænder og håndled.

Sektionen behandler for eksempel patienter med sene- og nerveskader på hænder og håndled, herunder sene- og nervetransplantationer, knoglebrud på fingre, håndrod og håndled, operationer for kuskefingre, operationer for leddegigt og slidgigtsforandringer i hænder og håndled samt behandling af børn med medfødte misdannelser på hænder og underarme.​

Når der skal laves proteser til fingre, hænder og arme, foregår det i et samarbejde mellem håndkirurg, ergoterapeut og bandagist, og den håndkirurgiske behandling vil ofte efterfølges af en ergoterapeutisk genoptræningsperiode i ergoterapien.


Redaktør