Gå til hovedindhold
Gå til hovedindhold
Hele Danmarks højt specialiserede hospital
Hele Danmarks højt specialiserede hospital
X
    Rigshospitalet
    Hele Danmarks højt specialiserede hospital
    Hele Danmarks højt specialiserede hospital
    • For fagfolk
    • For borgere
    • Afdelinger
      Afdelinger - Klinikker - Enheder - Centre
    • Praktisk information
      Find vej og parkering - Underholdning og adspredelse - Dit ophold - Pårørende - Børn og unge
    • Råd og rettigheder
      Coronavirus - Patientguiden - Patientrettigheder
    • Undersøgelse og behandling
      Akut hjælp - Undersøgelser - Forebyggelse - Patientsikkerhed
    • Forskning
      Vores forskere - Forskningsaktivitet - Tilbud til forskere - Om forskningen - Temaer - Forskningskalender
    • Job og uddannelse
      Søg job - Hospitalet som arbejdsplads - Hospitalet som uddannelsessted
    • Kontakt
    • Find vej
    • Selvbetjening
    • Presse og nyt
    • Om hospitalet
    • Andre hospitaler
    • Om regionen
    • English
    • For fagfolk
    • For borgere
    Rigshospitalet
    Hele Danmarks højt specialiserede hospital
    Hele Danmarks højt specialiserede hospital
    Skip Navigation Links Forside /Afdelinger/HovedOrtoCentret/Ergo- og Fysioterapi, Afdeling for/Forskning/Forskningsprojekter/Sarkopeni og vertigo hos ældre med tyk- og endetarmskræft (SaVe projektet)
    › Forskningsprojekter

    Sarkopeni og vertigo hos ældre med tyk- og endetarmskræft (SaVe projektet)

    ​Mange ældre kræftpatienter bliver muskelsvage og får svimmelhed, balanceusikkerhed og risikerer fald af kemoterapi. Hvad er årsagerne til og udviklingen af disse gener? Kan en omfattende ældremedicinsk gennemgang og en tidlig målrettet træning modvirke muskeltab, svimmelhed, gang- og balanceusikkerhed, samt nervebetændelse under behandling med kemoterapi og dermed give en bedre livskvalitet?​


    Sideindhold

    ​Målgruppe​​

    Ældre patienter ≥65 år som modtager behandling med kemoterapi for tyk- og endetarmskræft på Rigshospitalet eller Herlev og Gentofte Hospital.

    Ny viden

    Vi forventer at en omfattende ældremedicinsk gennemgang og en tidlig målrettet specialiseret fysisk holdtræning vil resultere i reduktion af svimmelhed, gang- og balanceusikkerhed, bekymring for fald og øge muskelstyrken og livskvaliteten samt sværhedsgrad af nervebetændelse under behandling med kemoterapi blandt ældre patienter med tyk- og endetarmskræft.

    Baggrund og formål 

    Ældre med kræft har ofte flere samtidige sygdomme og kan være skrøbelige. Derfor har ældre kræftpatienter en større ​risiko for at få bivirkninger af kemoterapi. Dette medvirker til, at ældre kræftpatienter ofte må afbryde en behandling, eller at de får mindre aggressiv eller slet ingen kemoterapi, som nedsætter effekten af behandlingen, hvilket kan medføre kortere overlevelse. Mange lider også af tab af muskelmasse og -styrke, svimmelhed, samt nervebetændelse i fødderne. Disse bivirkninger kan medføre nedsat balance og gangusikkerhed, som øger risikoen og bekymring for fald, samt påvirker livskvaliteten med konsekvenser både fysisk og socialt. Projektet er - til vores viden - det første i verden til at sætte fokus på de langtidsbivirkninger, som mange ældre får efter kemoterapi med nedsat gangfunktion og faldrisiko.

    Formålet er at undersøge årsagen til og udviklingen af muskeltab, svimmelhed, samt gang- og balanceusikkerhed under behandling med kemoterapi. Samtidig er formålet med projektet at undersøge om en omfattende ældremedicinsk gennemgang og en tidlig målrettet træning kan modvirke muskeltab, svimmelhed, gang- og balanceusikkerhed, samt nervebetændelse under behandling med kemoterapi.

    Projektet er et randomiseret kontrolleret forsøg med i alt 150 patienter, hvor halvdelen indgår i en træningsgruppe og den anden halvdel modtager standard behandling. Begge grupper testes ved start, tre og seks måneder for balance og risikofaktorer for fald f.eks. blodtryksregulation, nervefunktion og funktion af ligevægtsorganet, muskeltests, samt patienternes egen vurdering af svimmelhedspåvirkning, bekymring for fald og livskvalitet. Træningsgruppen modtager 60 minutters træning tre gange ugentligt i tre måneder bestående af træning af muskelstyrke, balance, svimmelhed og gangfunktion

    Det forventes at projektet vil forløbe i perioden februar 2023 -januar 2026.



     Om forskeren

    ​Katrine Storm Piper er kandidat i fysioterapi og ph.d.-studerende og har i flere år arbejdet indenfor det geriatriske speciale både med indlagte og ambulante patienter på Rigshospitalet Glostrup. Katrine har specialiseret sig indenfor fald, balance og vestibulære dysfunktioner samt sarkopeni.​

    Redaktør
    webgruppen på rigshospitalet
    For at kunne sende din besked, mangler du at give dit samtykke.
    Indtast en gyldig e-mail-adresse.

    Bemærk:Denne mail er ikke sikker. Din mail må derfor ikke indeholde personfølsomme oplysninger.

    Læs, hvordan du sender sikker digital post:
    https://www.rigshospitalet.dk/kontakt/Sider/e-mail.aspx

    Send
    Der er ikke registreret en emailaddresse for brugeren/gruppen
    Publiceringsdato: 17-10-2022 12:53

    Rigshospitalet

        Rigshospitalet

        Blegdamsvej 9

        2100 København Ø

        T 35 45 35 45

        E Skriv til os

        Rigshospitalet

        Valdemar Hansens Vej 1-23

        2600 Glostrup

        T 38 63 38 63​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

        E Skriv til os

        • For ansatte
        • Ophavsret
        • Persondatapolitik
        • Cookies
        • Tilgængelighedserklæring
        HovedOrtoCentret