Gå til hovedindhold
Gå til hovedindhold
Hele Danmarks højt specialiserede hospital
Hele Danmarks højt specialiserede hospital
X
    Rigshospitalet
    Hele Danmarks højt specialiserede hospital
    Hele Danmarks højt specialiserede hospital
    • For fagfolk
    • For borgere
    • Afdelinger
      Afdelinger - Klinikker - Enheder - Centre
    • Praktisk information
      Find vej og parkering - Underholdning og adspredelse - Dit ophold - Pårørende - Børn og unge
    • Råd og rettigheder
      Coronavirus - Patientguiden - Patientrettigheder
    • Undersøgelse og behandling
      Akut hjælp - Undersøgelser - Forebyggelse - Patientsikkerhed
    • Forskning
      Vores forskere - Forskningsaktivitet - Tilbud til forskere - Om forskningen - Temaer - Forskningskalender
    • Job og uddannelse
      Søg job - Hospitalet som arbejdsplads - Hospitalet som uddannelsessted
    • Kontakt
    • Find vej
    • Selvbetjening
    • Presse og nyt
    • Om hospitalet
    • Andre hospitaler
    • Om regionen
    • English
    • For fagfolk
    • For borgere
    Rigshospitalet
    Hele Danmarks højt specialiserede hospital
    Hele Danmarks højt specialiserede hospital
    Skip Navigation Links Forside /Afdelinger/HovedOrtoCentret/Ergo- og Fysioterapi, Afdeling for/Forskning/Forskningsprojekter/Mobiliseringsprojektet
    › Forskningsprojekter

    Mobiliseringsprojektet

    ​Patienter ligger ofte meget i sengen under indlæggelse, hvilket bl.a. øger risikoen for infektioner, tab af funktion og førlighed samt længere indlæggelsestid. En tværfaglig mobiliseringsindsats skal skabe fokus på øget mobilisering af geriatriske og medicinske patienter.


    Sideindhold

    Målgruppe

    Patienter og personale på geriatrisk og medicinsk sengeafsnit på Rigshospitalet Glostrup.

    Ny viden 

    Foreløbige resultater viser en tendens til, at der på et afsnit er flere patienter, der sidder i en stol til morgenmad og frokost end ved projektets begyndelse. På det andet afsnit ses endnu ingen umiddelbar ændring. Det er praktisk muligt at indføre en mobiliseringsindsats til morgenmad og frokost på geriatrisk og medicinsk sengeafsnit.

    Baggrund

    Manglende mobilisering under indlæggelse medfører alvorlige konsekvenser for patienter bl.a. i tab af muskelmasse, -funktion og -styrke førende til øget risiko for fald, frakturer, selvstændighed samt genindlæggelser og død. Desuden øges risikoen for delir, depression, hospitalserhvervede infektioner, knoglemassetab, tryksår, reduceret insulinsensitivitet, forringet lungefunktion og nedsat livskvalitet. De negative konsekvenser kan resultere i længere indlæggelse og øgede samfundsøkonomiske omkostninger. Undersøgelser fra ind- og udland viser, at ældre patienter er sengeliggende store dele af døgnet uanset funktionsniveau. Akut indlagte medicinske eller kirurgiske patienter er fundet sengeliggende i 93-98,8% af tiden og de fleste gik <1000 skridt/dag, som er 10% af anbefalede. Årsager til manglende mobilisering er barrierer som patienternes frygt for fald, smerter, træthed, begrænsninger pga. kateter, drop og manglende hjælp fra personalet til mobilisering eller følelsen af, at personalet har travlt. Et dansk studie beskriver at manglende mobilisering kan være grundet en kultur, hvor det at ligge i sengen er en naturlig del af at være indlagt, og at ingen tager ansvar for mobiliseringen af patienterne.

    Formål

    At øge den daglige mobilisering blandt indlagte patienter på geriatrisk og akut medicinsk afsnit på Rigshospitalet Glostrup og at ændre kulturen, så mobilisering i højere grad bliver rutine tværfagligt.

    Metode

    1. Spørgeskemaundersøgelse af patienter, plejepersonale og fysioterapeuter for at få et billede af, hvor meget patienterne mobiliseres i løbet af dagen og hvilke udfordringer, der kan være i forbindelse med mobiliseringen
    2. Fokusgruppeinterviews med inddragelse af sygeplejersker, SOSU-assistenter, ergo- og fysioterapeuter for at klarlægge facilitatorer og barrierer for mobilisering
    3. Iværksættelse af mobiliseringsindsats bestående af fysioterapeuter, der understøtter plejepersonalet i at patienterne kommer op at sidde til morgenmad og frokost
    4. Undervisning i konsekvenser af immobilisering for sygeplejersker, SOSU-assistenter, ergo- og fysioterapeuter
    5. Løbende observation af graden af patienternes mobilisering ved morgenmad og frokost og evaluering af mobiliseringsindsatsen

    Klinisk anvendelighed

    Det forventes at resultaterne vil kunne sætte øget fokus på vigtigheden af mobilisering af indlagte geriatriske og medicinske patienter samt give konkrete metoder til at øge mobilisering ved en tværfaglig indsats. At patienternes mobilisering øges, vil reducere en lang række negative konsekvenser for den enkelte patient.

    Tidshorisont

    Den praktiske del af projektet er opstartet i april 2021 og forløber fortsat. Det er forventet, at dele af projektet vil fortsætte som del af daglig drift på afsnittene


     Om forskeren

    ​Katrine Storm Piper er kandidat i fysioterapi og har i flere år arbejdet indenfor det geriatriske speciale både med indlagte og ambulante patienter på Rigshospitalet Glostrup. Katrine har specialiseret sig indenfor fald, balance og vestibulære dysfunktioner samt sarkopeni. 

    Redaktør
    Webgruppen på Rigshospitalet
    For at kunne sende din besked, mangler du at give dit samtykke.
    Indtast en gyldig e-mail-adresse.

    Bemærk:Denne mail er ikke sikker. Din mail må derfor ikke indeholde personfølsomme oplysninger.

    Læs, hvordan du sender sikker digital post:
    https://www.rigshospitalet.dk/kontakt/Sider/e-mail.aspx

    Send
    Der er ikke registreret en emailaddresse for brugeren/gruppen
    Publiceringsdato: 01-09-2021 10:55

    Rigshospitalet

        Rigshospitalet

        Blegdamsvej 9

        2100 København Ø

        T 35 45 35 45

        E Skriv til os

        Rigshospitalet

        Valdemar Hansens Vej 1-23

        2600 Glostrup

        T 38 63 38 63​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

        E Skriv til os

        • For ansatte
        • Ophavsret
        • Persondatapolitik
        • Cookies
        • Tilgængelighedserklæring
        HovedOrtoCentret